Artikel top billede

Total radiotavshed om kæmpe fiberfusion

En eventuelt kommende storfusion mellem SE/Stofa og Waoo lader vente på sig. Læs her, hvad parterne kan berette fra forhandlingsbordet.

"Intet nyt fra Vestfronten."

Sådan lyder det fra SE's (tidligere Syd Energi) direktør Niels Duedahl om en eventuel kommende fusion mellem fiberselskabet SE/Stofa og så Waoo, der er fiberselskabernes produkt- og markedsføringsselskab, ejet af 14 fiberselskaber heriblandt SE.

Konkurrencemyndighederne havde ellers givet grønt lys for fusionen i forbindelse med SE's 1,9 milliarder kroner-køb af Stofa for et års tid siden, hvilket fik Niels Duedahl til at tale om yderligere konsolidering i fiberbranchen i det spæde forår.

Dermed var vejen banet for energiselskabernes samlede bestræbelser på at give hovedkonkurrenten TDC en syngende lussing lige midt på markedspladsen.

Men om det rent faktisk også kommer til at ske, er endnu et åbent spørgsmål.

"SE's opkøb af Stofa handler jo om at få konsolideringsmuligheder i vores teleforretning, og vi kigger da på alle muligheder i markedet. Vi har dog ikke lavet nogen aftale (med Waoo, red)," lyder det fra Niels Duedahl.

Lukker helt af

Taler I stadig sammen om en mulig fusion?

"Det har jeg ingen kommentarer til."

Har I skudt forhandlingerne til hjørne?

"Det kan vi ikke sige noget om lige nu."

Hvorfor kan du ikke sige noget om jeres forhandlinger?

"Der er bare nogle ting i verden, som man ikke kan sige noget om. Og dette er en af dem."

Der er vel en forklaring på, hvorfor I ikke kan sige noget?

"Ja, det må du så vurdere, vi har ikke nogen kommentarer lige nu," lyder det fra Niels Duedahl, direktør hos SE.

Nyheden kommer om et par måneder

Heller ikke hos Waoo er der den store lyst til at tale om en eventuel kommende fusion mellem SE og Waoo.

Den snart tidligere Waoo-direktør Anders Christjansen ønsker ligesom i februar ikke at tale om eventuelle fremtidige aftaler med SE/Stofa og henviser i stedet til Waoos bestyrelsesformand Kim Frimer.

"Det tror jeg ikke lige, at jeg har nogen kommentarer til lige nu," siger Kim Frimer, da Computerworld forhører sig om, hvor langt de eventuelle forhandlinger er kommet.

Er I overhovedet kommet nogen steder?

"Det har vi heller ikke nogen kommentarer til, men jeg kan sige, at vi nok vil komme med nogen (kommentarer, red.) om et par måneder," fortæller Kim Frimer, bestyrelsesformand hos Waoo.

Hvad vil I så kunne sige om et par måneder?

"Ja, det får du nok at vide til den tid."

Hvad er forklaringen på, at du først kan sige noget om nogle måneder?

"Det har jeg ingen kommentarer til."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer