Artikel top billede

Hacker frikendt for indbrud mod danske bank-konti

Den kendte it-mand Gottfrid Svartholm er blevet frikendt i Sverige for indbrud mod danske bank-konti, men idømmes alligevel ét års fængsel.

Den hovedmistænkte i danmarkshistoriens største hackerangreb, svenske Gottfrid Svartholm, har vundet en halv sejr i det svenske retssystem.

Således har en svenske anke-domstol netop besluttet, at en tidligere dom på to års fængsel for hacking skulle nedsættes til ét års fængsel.
 
I hovedtræk sker det, fordi han er blevet frikendt for indbrud mod danske bank-konti hos Nordea. Det skriver idg.se.

Her blev Gottfrid Svartholm i første instans dømt skyldig, da der blev forsøgt overført store beløb fra blandt andet Nets til eksterne konti.

Det kan du læse mere om her

Københavns Politi meddeler samtidig, at Gottfrid Svartholm udleveres til Danmark om få dage.

"Vi har allerede en fængslingskendelse og en udleveringsbegæring på den svenske mand, og der vil nu ske det, at han bliver udleveret til Danmark indenfor ganske få dage," udtaler politikommissær Hans Erik Raben fra Københavns Politi til tv2.dk.

I ankesagen i Sverige blev en international hacker-kendis, Jacob Appelbaum, der blandt andet er udvikler for projektet Tor Browser, ellers fløjet ind og gav ekspert-vidneudsagn. 

Særligt punktet omkring, hvorvidt Gootfrid Svartholms computer reelt blev fjernstyret, blev belyst.

I ankesagen blev Gottfrid Svartholm frikendt for Nordea-hacket, men dog dømt for et Logica-hack, som dommerne mente, at der var beviser for.

Vidne: Jeg tager gerne til Danmark
Forsvareren overvejer nu, om der skal ankes til endnu en instans.

I øvrigt skriver ekspert-vidnet Jacob Appelbaum på Twitter:

"Let me know how I can be of assistance. I will gladly travel to Denmark to set them straight as well".

Seneste melding i den danske sag er, at der fortsat ikke er rejst tiltale, men to personer er sigtet.

It-manden Niklas Femerstrand, der sammen med blandt andre Gottfrid Svartholm stiftede fildelingstjeneste Pirate Bay, skriver også om sagen på Twitter:

"So #anakata (kælenavn for Gottfrid Svartholm, red) is being extradited to Denmark for charges that are dropped in Sweden now? Danish case might turn interesting..."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere