Artikel top billede

Jorden brænder under stort mobilfirma: Taber 60 millioner hver eneste dag

Kendt mobilfirma er i akut krise. Selskabet brænder 60 millioner kroner af om dagen, men kunderne vender ryggen til. Måske er løbet kørt.

Den canadiske mobilproducent BlackBerry er i dyb krise.

Selskabet varsler et gigantisk underskud for dets andet regnskabskvartal, hvor BlackBerry forventer et nettounderskud på 5,5 milliarder kroner.

Det svarer til, at BlackBerry har mistet 60 millioner kroner hver eneste dag i kvartalet - eller 2,5 millioner kroner hver eneste time døgnet rundt.

Det store tab skyldes ikke mindst, at BlackBerry foretager en meget stor nedskrivning på smartphone-fiaskoen Z10, som langt fra har solgt som håbet.

BlackBerry forventer at lande en omsætning på 8,8 milliarder kroner i kvartalet.

Det svarer til et brat fald på 45 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Selskabet oplyser, at det i kvartalet har solgt 5,9 millioner telefoner, men medregner dog kun omsætningen for salget af 3,7 millioner telefoner i regnskabet, da de resterende blev faktureret i det foregående kvartal.

Fyrer tusindvis af ansatte

Det katastrofale regnskab har den direkte konsekvens, at BlackBerry nu sætter i gang med en stor fyringsrunde, som har været ventet. Det kan du læse mere om her.

Selskabet vil således skille sig af med 4.500 medarbejdere og skære antallet af BlackBerry-modeller ned fra seks til fire, som vil sigte mod virksomheder og det såkaldte 'prosumer'-marked - altså de professionelle og pengestærke brugere med avancerede behov.

"Vi implementerer de svære, men nødvendige, forandringer for at adressere vores position i en industri, der er ved at blive moden og mere konkurrence-præget. Det sker for at føre selskabet mod profitabilitet," lyder det fra BlackBerrys topchef, Thorsten Heins.

Er løbet kørt?

Spørgsmålet er imidlertid, om BlackBerry overhovedet kan klare sig i smartphone-markedet, der domineres af ganske få spillere. Det kan du læse mere om her.

BlackBerry har da også for nylig meddelt, at det overvejer alle muligheder - inklusive 'strategiske alternativer.'

Det kan meget vel dække over muligheden for at splitte selskabet op eller lade det opkøbe af en konkurrent.

BlackBerry var engang en af verdens førende smartphone-producenter, men blev sat bag af dansen, da Apple pludselig tog fart med iPhonen.

Siden er selskabet blev voldsomt distanceret af både Apple, Google og Microsoft, som alle ikke mindst har langt større app-økosystemer, som regnes for helt afgørende for forbrugerens valg af smartphones.

Læs også:

Kendt mobil-firma i krise: Vil fyre 40 procent af de ansatte

Dødskamp på smartphone-markedet: Kun plads til to OS'er

10 it-giganters fald fra tinderne: Så galt kan det gå




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere