Artikel top billede

Kunne dette it-firma have reddet os fra finanskrisen?

Op til finanskrisen var risikostyring en by i Rusland. Men faktisk har blandt andet dette danske it-firma produkterne til at få alarmlamperne til at blinke, påpeger it-branchedirektør.

Finanskrisen fylder fem år og ikke mindst den såkaldte Rangvid-rapport forsøger at finde helte - og mest af alt skurke.

For der er åbenlyst et stort behov for, at nogle betaler regningen - og ønsket om en gentagelse bliver forhindret ved at lære af krisen.

I det seneste nyhedsbrev giver direktør Tom Togsverd fra ITEK under Dansk Industri sit indspark i debatten.

"Risikostyring var en by i Rusland, som end ikke blev efterspurgt," skriver han om finanskrisen. Også kobler han it på sagen.

"Her er det, at IKT kommer ind i billedet som nøglen til at afdække risici og indbyrdes afhængigheder mellem forskellige finansielle positioner," skriver han.

For faktisk har Danmark it-virksomheder, der kan skabe risikostyring og gennemsigtighed via it-redskaber, forklarer Tom Togsverd.

Supercomputing og brug af data

"Med virksomheder som Simcorp har vi vist resten af verden, hvordan man holder styr på sine finansielle transaktioner, ligesom vi som led i CFIR (Copenhagen as a Finance and ICT Region) er med i projekter, der afdækker risici - gennem supercomputing og intelligent brug af data."

"De selvsamme modeller kan også bruges til at risiko- og dermed kreditvurdere den enkelte virksomhed, således at man hurtigere og sikrere kan forholde sig til kreditgivning," skriver Tom Togsverd i nyhedsbrevet.

Men hvad mener du?

Hvad skyldes finanskrisen? Og hvordan skal vi se it og it-branchens rolle i det dramatiske forløb i de seneste fem år?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere