Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Google arbejder på ny type cookie: Så smart er den

Google er i gang med udviklingen af sin helt egen cookie, der skal gøre det nemmere for brugerne at sige ja eller nej til at få fremvist specifikke reklamer.

Google arbejder i øjeblikket på at udvikle sin helt egen cookie-type, der blandt andet skal erstatte de nuværende såkaldte tredjeparts cookies, som bruges, når annoncørerne skal målrette deres annoncer direkte mod bestemte forbrugere.

Det skriver usatoday.com.

Det er endnu sparsomt med oplysninger omkring den nye AdID-cookie, men ifølge virksomheden selv vil den sikre forbrugerne en større grad af anonymitet.

"Teknologiske forbedringer kan øge brugernes sikkerhed samtidig med, at nettet stadig forbliver økonomisk levedygtigt. Vi, og andre, har en række nye koncepter inden for dette område, men de er alle på meget tidlige stadier," siger Rob Shilkin, der er talsmand for Google.

Cookies er i dag et foretrukket sporingsværktøj for de fleste ejere af hjemmesider, og det bruges særligt til at spore forbrugernes gøren og laden på internettet.

Ny cookie skal give brugerne flere valgmuligheder

Gennem reglerne for AdID vil Google give brugerne mulighed for at begrænse reklame-tracking gennem egne browser-indstillinger, og brugerne vil samtidig få mulighed for at blackliste annoncører, som brugeren ikke ønsker at modtage annoncer fra.

"AdID kan nulstilles automatisk af browseren hvert år, og brugerne vil være i stand til at skabe en sekundær AdID for browsing-sessioner, de ønsker at holde særligt private." skriver mediet usatoday.

Google vil tilsyneladende nu række ud efter flere annoncører, myndigheder og forbrugerorganisationer for at få alle parter med på planerne.

"AdID vil blive fremsendt til annoncører og annoncenetværk, der har accepteret de grundlæggende retningslinjer for den nye model, der giver forbrugerne mere privatliv og kontrol over, hvordan de surfer på nettet," erfarer usatoday.com.

Læs også:
Ministerier overholder ikke cookie-lovgivningen

Danske net-butikker tracker dig ulovligt




IT-JOB

Unik System Design A/S

Erfaren scrum master

Erhvervshus Hovedstaden S/I

Er du vores nye Power BI Ninja?

Netcompany A/S

Test Consultant
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere