Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Mail-brugere river sig i håret over Microsofts Outlook.com

Microsofts Outlook.com har netop fået en afgørende ny funktion, men langt fra alle brugere kan få den til at fungere i praksis.

Microsoft meddeler i et blogindlæg, at selskabets Outlook.com nu understøtter IMAP-protokollen.

Det betyder, at man kan koble sin Outlook.com-konto sammen med den email-klient, man måtte have på sin pc, telefon eller tablet, så man ikke hele tiden skal logge ind via browseren.

Ikke lang tid efter at blogindlægget fra Microsoft var blevet offentliggjort, begyndte en del brugere dog at brokke sig over, at den nye funktion slet ikke fungerer i praksis. 

Det er ikke mindst Apple-brugere, der oplever problemerne med eksempelvis at synkronisere Outlook.com med mailprogrammet på Mac.

"Jeg har konfigureret Mac Mail til IMAP, som det er beskrevet, og alt med konfigurationen ser ud til at fungere fint. Desværre går den time out, hver gang jeg forsøger at hente emails, så jeg får ingen emails," forklarer en bruger i debatten.

"Mail på Mac skaber sine egne ‘Sent Messages' og ‘Deleted Messages' mapper på serveren, og det giver nogle synkroniseringsproblemer. Serveren ser ud til at forsøge at synkronisere mellem sin egne ‘Sent' og ‘Deleted' mapper og de ‘Sent Messages' og ‘Deleted Messages', som Mac Mail har skabt," skriver en anden bruger.

"Jeg er meget forvirret"

Microsoft får generelt ros for nu at understøtte IMAP, og selskabet forsøger også at hjælpe brugerne med de problemer, de oplever.

Det ser dog ikke ud til at stoppe mailbøvlet. En bruger skriver eksempelvis:

"Jeg har stadig et problem med 'logging into outlook.com IMAP server (imap-mail.outlook.com) failed.' Der er intet i vejen med mit password eller brugernavn, så jeg er meget forvirret. Har nogen af jer idéer eller måske det samme problem?"

"Det problem, jeg har, er, at beskederne modtages med nogle minutters forsinkelse, når jeg benytter min email-klient. Gmail når indboksen med det samme, Outlook.com email-beskeder tager minutter," lyder beskrivelsen hos en anden bruger af Outlook.com.

Microsofts svar til brugerne

En Outlook.com-chef fra Microsoft forsøger at svare på de mange spørgsmål i debatten.

"Mac Mail bør have en mulighed for, at du kan give den besked om at benytte en bestemt folder til slettet indhold (og til sendte beskeder og junk)," skriver han et sted i debatten, og senere svarer han også:

"Vi har fået en håndfuld rapporteringer om brugere, der løber ind i error 9, så vi ser på dette med høj prioritet."

Så mange bruger Microsoft

En opgørelse fra statistikfirmaet comScore viste sidste år, at Microsofts Hotmail (hedder i dag Outlook.com) var den mest populære webbaserede e-mailservice i Europa med 108,2 millioner unikke brugere.

Googles Gmail var andenstørst med 74,7 millioner brugere, mens Yahoo Mail havde 44,3 millioner brugere i Europa ifølge comScore.

Det er dog i de senere år Gmail, der har haft størst held til at nuppe flest nye brugere, mens Microsoft forsøger at forsvare den dominerende position, selskabet opnåede med Hotmail - blandt andet ved at relancere tjenesten som Outlook.com.

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Slut med Hotmail - her er Microsofts nye Outlook.com

Så mange kører e-mail og kontorpakker fra nettet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere