Artikel top billede

Overvågning: It-giganter slæber Obama i retten

Google og Microsoft lægger sag an for at få lov til at fortælle flere detaljer om amerikanske efterretningstjenesters overvågning af deres kunder.

Efter flere måneders resultatløse forhandlinger har Microsoft og Google opgivet at få en aftale i stand, som giver dem ret til at give mere detaljerede oplysninger om amerikanske efterretningstjenesters overvågning af selskabernes kunder.

De to selskaber anlægger derfor sag mod den amerikanske regering for at få rettens ord for, at de har ret til at informere deres kunder om myndighedernes overvågning af terror-mistænkte.

Chefen for Microsofts juridiske afdeling, Brad Smith skriver i et blogindlæg, at Google og Microsoft er bekymrede over myndighedernes manglende åbenhed om den praktiske brug af lovgivningen under Foreign Intelligence Surveillance Act (FISA).

"Vi mener, at vi i henhold til den amerikanske forfatning har en klar ret til at dele mere information med offentligheden"

"Vi mener, at vi i henhold til den amerikanske forfatning har en klar ret til at dele mere information med offentligheden," skriver Brad Smith blandt andet i sit indlæg.

Udbydere har hidtil kun haft mulighed for at fortælle, hvor tit de udleverer såkaldte metadata om kundernes email-kommunikation. Men i en række tilfælde kræver myndighederne også direkte adgang til indholdet af emails.

Men udbyderne har hidtil været afskåret fra at fortælle om omfanget af den del af efterretningstjenesternes overvågning. Det mener selskaberne er i strid med den amerikanske forfatning.

"Det er vitalt at offentliggøre information, som klart viser antallet af krav om udlevering af bruger-indhold. (...) Disse tal bør offentliggøres i en form som adskiller sig fra antallet af krav, som omfatter metadata. Vi mener, det er muligt at offentliggøre tallene på en måde som ikke sætter sikkerheden over styr. Og med mindre denne type information gøres offentlig vil enhver diskussion om myndighedernes praksis og service-udbydernes forpligtelser være ukomplet," skriver Brad Smith.

Sammen med en række andre amerikanske it-selskaber som Amazon, Facebook og Yahoo har Google og Microsoft hen over sommeren presset på for at kunne give kunderne mere fyldestgørende information om indholdet i de hemmelige retskendelser under FISA-lovgivningen, som de amerikanske myndigheder bruger til at få adgang til data fra deres kunder.

Læs også:

Sådan kan USA tvinge danske firmaer til at udlevere dine data

Er dine danske data sikre hos IBM, Google, Apple, CSC eller Microsoft?

Microsoft vil offentliggøre alle detaljer om NSA-overvågning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere