Artikel top billede

Læsernes dom: Her er Ballmers største flop

Computerworlds læsere har stemt om, hvor Microsofts afgående topboss Steve Ballmer har hittet og fejlet i sin 13-årige periode som chef for kodefabrikken. Se resultatet her.

Inden tiden rinder ud for Microsofts administrerende direktør Steve Ballmer, har Computerworld bedt jer læsere om en vurdering af topbossens bedste træffere og værste fejlskud i de 13 år, han har siddet ved roret.

Afstemningen er nu afsluttet, og stemmerne gjort op - og der tegner sig et noget pudsigt billede.

For det største flop er Windows Vista med 36 procent af stemmerne, mens det største hit ifølge Computerworlds læsere er Windows 7, der i høj grad bygger på netop Vista med eksempelvis Aero-brugergrænsefladen, diverse sikkerhedsfunktioner og Windows Search.

41 procent af læserne peger på Windows 7, der kom på markedet tre år efter Vista, som det mest succesrige produkt, der er kommet ud af Microsoft i Steve Ballmers regeringsperiode.

Derfor floppede Windows Vista

Brugervenlighedsekspert Thomas Visby Snitker fra usabilityselskabet SnitkerGrup peger på flere faktorer, der er afgørende, når Computerworlds læsere har stemt, som de gjorde.

"Først og fremmest ser Windows Vista og Windows 7 ret forskellige ud, men det var faktisk et større hop at gå fra Windows XP til Vista, end det var at gå fra Vista til Windows 7," siger han med henvisning til, at Windows Vista på den baggrund har afbødet kritikken af Windows 7's brugergrænseflade.

Men den vigtigste forklaring på floppet Windows Vista ligger ifølge Thomas Visby Snitker i styresystemets langsommelighed.

"Hurtighed er en helt afgørende faktor for god brugervenlighed, og her skuffede Vista. Især fordi styresystemer bliver solgt til at gøre os mere effektive. Det siger sig selv, at et langsomt styresystem vækker frustrationer i den sammenhæng," lyder skudsmålet fra brugervenlighedseksperten.

Windows vækker størst følelser

At Windows Vista og Windows 7 er i bunden og toppen af afstemningen vidner noget om, hvilke følelser vi har for de store styresystemer, som de fleste danskere dagligt er i kontakt med på den ene eller den anden måde.

Faktisk kommer Windows XP ind på listen over de mest succesrige produktlanceringer under Steve Ballmer, mens Windows RT er det tredjestørste flop fra Microsoft i de seneste 13 år.

Kun musikafpilleren Zune kan lige akkurat kile sig ind mellem Windows Vista og Windows RT på floplisten.

Microsoft-boss Steve Ballmer har i øvrigt selv fremhævet udviklingen af Windows Vista som den værste proces i sin periode som Microsoft-chef, hvilket du kan læse mere om her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere