Artikel top billede

Tak for dine fejl, Steve Ballmer

Historiens dom er hård - og ofte forkert. Mange peger fingre ad Steve Ballmer og Microsofts fejl. Men vi har i virkeligheden ofte meget at takke andres fejl for.

Ok, nogle fejl er svære at undgå. Som da Abraham Lincoln (vistnok) sagde: "Skat, jeg keder mig i aften - skal vi ikke gå i teatret?"

Andre fejl er mere åbenlyse og burde være til at undgå. Som da Argentina modigt erklærede krig mod Nazityskland i foråret 1945 og bagefter undrede sig over, at de ikke blev inviteret til sejrsfesten, Napoleon som marcherer mod den russiske vinter uden at pakke de lange underbukser eller samtlige militære beslutninger taget af danske monarker efter år 1300.

Og så er dem, som ikke rigtigt er fejl, før historien dømmer dem. Se bare på omtalen af Microsoft-chef Steve Ballmers lange farvel. Hans afsked er akkompagneret af analyser fyldt med hovedrysten og pegen fingre af alt det, som kunne være gjort anderledes. Vista, den manglende satsning på først online og senere på at få udskiftet det aldrende Windows Mobile styresystem. Alt sammen ting, som ikke pynter på nogens CV.

Lærer vi mere af andres fejl end af deres succes?

Noget af det kunne nok være undgået, men jeg vil alligevel gerne sige farvel til Steve - og tilføje et tak for alle de fejl, der blev lavet undervejs. Uanset om det er fejl truffet på trods af, at oplysningerne var til stede (tip til alle megalomane diktatorer: Der bliver rigtigt koldt om vinteren i Rusland) eller fejl som Microsoft gjorde ved at satse på en forkert teknologi.

"Tusindvis af vrede Windows-brugere stikker pt. nåle i deres Steve Ballmer voodoo-dukker, men om tre, fire eller fem år vil vi måske anerkende det som det skifte,"

Velkommen i klubben siger jeg bare. For der ville ikke være en iPad, hvis ikke Steve Jobs manisk havde arbejdet på Apple Lisa for til sidst at blive smidt ud af Apple og så vende tilbage med en klarere vision.

Og havde Nokia og Microsoft ikke krampagtigt holdt sit egne mobile styresystemer til den næsten bitre ende, havde Apple og Google ikke haft muligheden for at innovere i det omfang, der har bragt os iOS og Android - og hele den mobile revolution, vi oplever nu.

Så tak, Steve. Tak for Windows RT, som blev udtænkt som et svar på iPpad'ens succes. Det kan godt være, at du brændte 5 milliarder af på den, men måske om 5-10 eller år kan vi se, hvad bruddet med Intel + Windows vil betyde.

Og tak Steve for Windows 8. Det hurtige og stabile styresystem med den frustrerende dobbelte personlighed. Tusindvis af vrede Windows-brugere stikker pt. nåle i deres Steve Ballmer voodoo-dukker, men om tre, fire eller fem år vil vi måske anerkende det som det skifte, som for alvor rykkede til vores forkalkede opfattelse af en bærbar computer.

Måske. Det er altid nemmere at se alting som en målrettet evolutionær proces i bakspejlet, mens den virkelige historie er rodet, uforudsigelig og langt mere kompliceret. Spørg bare Commodore, Nokia og Amstrad. Faktum er, at vi ofte lærer mere af andres fejl end af deres succeser. Så tak for alt, Steve. Dog ikke Windows Vista, den må du tage på din egen kappe.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere