Artikel top billede

Føler du dig snydt? Her er seks it-produkter du betaler overpris for

Nogle producenter har skruet prisen for deres produkter så højt op, at du bliver flået. Se seks eksempler på it-udstyr og webtjenester, hvor du betaler alt, alt for meget.

Føler du dig snydt? Her er seks it-produkter du betaler

Hvis du nogle gange har på fornemmelsen, at du betaler overpris for et it-produkt, så er du ikke fuldkommen gal på den. 

Vores kolleger på Techhive.com har haft regnearket fremme og fundet frem til, hvad de reelle produktionsomkostninger er for en lang række produkter.

De bliver sammenholdt med salgsprisen og afslører, at nogle it-producenter skovler penge ind.

1. Kabler - særligt HDMI-kabler

Gennemsnitsprisen i USA er 45 dollar, cirka 250 kroner, for et mærkevare HDMI-kabel med en længde på cirka to meter.

Ifølge Techhive.com koster det blot 3 dollar, cirka 17 kroner, at producere.

Hvis du har været forbi en tv-forhandler og købe en ny fladskærm, har sælgeren måske også forsøgt at få dig til at investere i et HDMI-kabel - og gerne et dyrt et af slagsen.

Flere undersøgelser og test har dog vist, at der ikke er nogen forskel på et mærkevare-kabel og et standard-kabel.

I den digitale verden virker et kabel - eller også virker det ikke. Du får ikke et 'hurtigere' eller 'langsommere' kabel.

Derfor er det gode råd ikke at gå efter et mærkevare, men i stedet fokusere på længden på kablet og stik-typen (normal, micro eller mini).

2. Overpris for telefoner

I USA er gennemsnitsprisen for en oplåst iPhone 5 med 16 gigabyte lagerplads 549 dollar, cirka 3.000 kroner. 

Men det koster blot 200 dollar, cirka 1.100 kroner, at producere telefonen. 

I USA har de bindingsperioder af to års varighed og tilskudsordninger, når der købes telefoner, og det kan derfor være et lidt længere regnestykke at nå frem til, hvor meget man egentlig betaler for sin telefon. 

Prisen på 200 dollar er baseret på indkøbsprisen for de komponenter, som telefonen indeholder.

Websiden iSuppli har skilt en iPhone ad, og du kan se prisen for hver enkelt del af telefonen her

Forbrugerne betaler i øvrigt en hel del ekstra, hvis de vælger en 32 gigabyte model i stedet for en 16 gigabyte.

Her går prisen i USA op med 100 dollar, cirka 560 kroner, mens de reelle omkostninger til øget lagerplads ifølge Techhive.com blot er 10 dollar, cirka 56 kroner.

3. Printerblæk dyrere end årgangsvin

Og så har vi fat i en klassiker: Printerblæk.

Ifølge Techhive.com koster 28,3 gram cirka 80 dollar, 450 kroner, mens producenten blot har udgifter til produktionen for 10 dollar, 56 kroner. 

Tidligere har der været flere historier fremme om de dyre blækdråber, der er mere kostbare end dyr årgangsvin og champagne.

Det store spørgsmål er naturligvis, hvorfor der skal betales så mange penge for printerblæk.

Producenterne forklarer, at det er sværere at fremstille blæk, end man egentlig tror.

Og HP har meldt ud, at virksomheden bruger en milliard dollar, cirka 5,6 milliarder kroner, på forskning i blæk hvert år.

Det er vanskeligt at finde ud af præcist, hvor stor profit der er på en enkelt blækpatron.

En undersøgelse fra QualityLogic fra 2012 når dog frem til, at produktionsomkostningerne for en blækpatron er cirka 21 dollar, cirka 117 kroner.

Ofte sælges blækprintere forholdsvis billigt - måske endda med tab - da printerproducenterne ved, at de vil få en ganske pæn fortjeneste på efterfølgende salg af blækpatroner.

4. Du betaler en høj pris til dit teleselskab

Techhive.com har også set på teleforbrug og prisen for et abonnement.

I USA koster det 100 dollar, cirka 560 kroner, om måneden for Verizons unlimited talk (ubegrænset taletid) og mulighed for 10 gigabyte data download.

Men omkostningerne er kun 37 dollar, omkring 200 kroner. 

Techhive slår dog fast, at det typisk ikke koster teleselskaberne noget at tilføje en ekstra bruger til et netværk. 

Når der betales 100 dollar til Verizon, skal firmaet ikke pludselig til at bygge en ekstra mast. 

Men selvfølgelig er der udgifter til at vedligeholde netværket og løbende udbygge det. Der er naturligvis også en kundeserviceafdeling, der skal have løn. 

I USA har Verizon dog ifølge finansielle rapporter en bruttomargin på 63 procent.

5. Office-pakken er en guldkalv

I USA koster Microsoft Office Professional 2013 400 dollar, cirka 2.200 kroner.

Men ifølge Techhive.com er gennemsnitsproduktionsomkostningerne per kontorpakke 136 dollar, cirka 760 kroner. 

Microsoft har tidligere meldt ud, at der er en milliard Office-brugere, og der er ingen tvivl om, at kontorprogrammet er virksomhedens guldkalv. 

Det har i mange år været et af softwaregigantens mest indbringende forretningsområder, og sidste år stod Office for 24 milliarder dollar ud af softwaregigantens indtægter på 74 milliarder dollar. 

Ifølge Microsofts årsrapport kostede det 8,2 milliarder kroner at udvikle softwaren i 2012.

Der er altså en rigtig pæn indtjening i milliardklassen til drengene fra Redmond. 

Det er med til at give mønter i kassen, at Microsoft bygger videre på tidligere versioner af sin Office-pakke og ikke skal starte helt forfra hver gang. 

Samtidig har Microsoft ikke længere store udgifter til produktion af dvd-skiver og emballage, da Office-pakken i stigende grad sælges som digital download.

6. Dyr lagerplads på nettet

Der bliver snakket en del om, at der er smart at bruge 'skyen' og gemme data online.

Men der bliver måske ikke snakket helt så meget om, at det er forholdsvist dyrt. 

Techhive.com har set på, hvad gennemsnitsprisen er for at gemme en gigabyte data hos Carbonite Pro Business Premier.

Her skal der betales 1,20 dollar, cirka 7 kroner.

Men de reelle omkostninger er 0,10 dollar, omkring 50 øre, per gigabyte

Der er altså en stor fortjeneste for onlinetjenesten.

Hos Carbonite koster det 600 dollar, omkring 3.350 kroner, for 500 gigabyte lagerplads, men du kan få en to terabyte netværksharddisk til 130 dollar, cirka 730 kroner.

Virksomheden tilbyder dog ekstra service som automatisk backup af indhold på computere og servere.

Men overordnet set handler det om priserne på harddiske, som dine data gemmes på, og de er efterhånden ret lave.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere