Artikel top billede

Afstemning: Er du ligeglad med antivirus på mobilen?

Sikkerhedsbranchen lover bål og brand, hvis du ikke beskytter din telefon bag et sikkerhedsprodukt. Andre har en noget mere afslappet holdning. Men hvad gør du?

Antivirus-producenterne tordner om, at alskens ondskab vil ramme dig og din smarte mobiltelefon, hvis du ikke beskytter den med et lag kode, der kan holde malware fra døren.

"Sidste år forudsagde vi, at mængden af malware ville stige til 125.000, men faktisk steg den til 350.000," sagde Raimund Genes, der er teknologidirektør hos Trend Micro, tidligere på året.

Mængden af malware på Android er ifølge sikkerheds-leverandøren steget hurtigere i løbet af tre år, end hvad der var tilfældet med den pc-baserede malware i løbet af de første 14 år.

Selveste FBI har også været ude med advarsler.

Og fra denne kant er holdningen klar: Du skal bruge sikkerhedsprodukter på mobilos.

"De største risikoområder er blandt brugere, der ikke anvender godkendt produkter eller officielle apps. Eller bruger gammel software."

Rolig nu!
Andre tager dog truslen knap så alvorligt.

Eksempelvis vurderer non-profit-organisationen AV-Comparatives, der har specialiseret sig i test af sikkerhedsprodukter, truslen i Europa som værende lille.

Det har de gjort i forbindelse med en stor test af antivirus-produkter til Android-platformen.

For at være på den sikre side anbefaler organisationen dog, at man bruger sikkerhedsprodukter til telefonen, men siger i samme åndedrag, at det faktisk er langt vigtigere at tænke på data-genskabelse i forbindelse med tyveri eller tab af telefonen.

Det er en langt større trussel, vurderes det fra denne kant.

Her er truslen størst

Benytter du kun officielle produkter og officielle app-butikker, er sikkerhedsrisikoen i Europa altså meget lille, vurderer AV-Comparatives.

Men lille er ikke ensbetydende med ikke eksisterende, og situationen kan hurtigt ændre sig.

Malware angreb kan dukke op som lyn fra en klar himmel, hvilket PremiumSMS-malware, der forsøger at franarre dig penge via falske SMS'er, er et eksempel på.

De største risikoområder er dog blandt brugere, der ikke anvender godkendt produkter eller officielle apps. Eller bruger gammel software.

Sikkerhedsfirmaet Duo Securitys vurderede eksempelvis, at 56 procent af alle Android-telefoner på markedet i 2011 kørte forældede og usikre versioner af mobilstyresystemet.

Desuden er usikkerheden geografisk. Specielt er Asien, Kina og til dels også Østeuropa plaget af problemerne. Ofte på grund af netop uoriginal software eller telefoner.

Hvad gør du selv?

Men hvordan håndterer du sikkerheden på din smartphone?

Afgiv din stemme her, så samler vi resultaterne og følger op.

Læs også:
Stor test af AV-programmer til din smartpone

De 21 værste it-vaner - og hvordan du bryder dem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis