Artikel top billede

Med det nye iCloud kan man redigere dokumenter direkte i browseren.

Apple opgraderer iCloud: Her er de nye funktioner

To år efter at Apple lancerede sin stort anlagte iCloud-tjeneste, får den en større overhaling. Læs om nyhederne her.

"It just works."

De tre ord blev gentaget adskillige gange, da Steve Jobs i sommeren 2011 præsenterede Apples nye iCloud-tjeneste.

Apple havde tidligere forsøgt sig med cloud-tjenesterne iTools, .Mac og MobileMe - men uden den store succes. 

"Det (MobileMe, red.) var ikke vores største øjeblik, men vi lærte en masse," erkendte den daværende topchef Steve Jobs blandt andet ved lanceringen af iCloud.

Sådan fungerer iCloud

iCloud blev lanceret sammen med iOS 5. Tjenesten er tænkt som et omdrejningspunkt for brugerens digitale indhold, så det bliver nemmere at synkronisere indhold mellem iPad, iPhone og Mac, og så man eksempelvis automatisk har en backup af de billeder, man tager.

Men da iCloud blev frigivet i efteråret 2011, var der en vis skuffelse blandt anmelderne - også her på Computerworld.

Idéen med iCloud var sådan set fin, men der var bare for mange mangler i forhold til eksempelvis Microsoft, Google og Dropbox' cloud-tjenester.

Siden er iCloud dog blevet forbedret en del. Forbedringerne findes ikke mindst i de mange tredjeparts-apps, der efterhånden understøtter iCloud, men der er også blevet føjet en række nye funktioner til iCloud - eksempel app'en Påmindelser, som mange kender fra iPhone og iPad.

Nu er Apple på vej med en større opgradering af tjenesten, som indtil videre kan tilgås via beta.icloud.com (kun med udvikler-konto).

Dette har manglet hidtil

Hidtil har de største mangler i Cloud været, at man eksempelvis ikke kan bruge tjenesten til at gemme en PDF-fil via browseren - men i stedet skal anvende en app til Mac eller iPhone/iPad, der understøtter det.

Du kan heller ikke åbne de dokumenter, du har liggende i iCloud direkte fra en browser, da de først skal downloades, og du kan heller ikke vise dine billeder fra Fotostream fra en browser.

Dette skyldes i høj grad, at iCloud-konceptet tager udgangspunkt i, at du primært bruger Apples produkter.

Gør du det, vil du ikke få de store problemer, men har du eksempelvis en Windows-maskine på arbejdet og Apple-produkter i hjemmet, er det bare nemmere at anvende tjenester som Dropbox, SkyDrive og Google Drive.

Også selv om Apple har et iCloud-kontrolpanel, man kan downloade til Windows.

Med det nye iCloud kommer Apple dog med flere nye funktioner, der klart taler til cloud-tjenestens fordel.

Her er nyhederne i iCloud

I forbindelse med iOS 7 og Mac Mavericks, der frigives dette efterår, frigiver Apple også en ny version af iCloud. 

Den største nyhed er, at Apple nu endelig tilføjer mulighed for at åbne og redigere ens iWork-dokumenter direkte fra browseren.

Det betyder, at man eksempelvis via app'en Keynote på iPad kan oprette en præsentation, som man så senere kan vise til et møde, hvor det er en Windows-pc, der er sluttet til projektoren. 

Det bliver også muligt at importere Microsoft Office-filer og redigere dem direkte i browseren.

Du kan se iWork til iCloud demonstreret herunder:

Som du måske bemærker i videoen, er det grafiske udtryk i iCloud også ændret, så det matcher den brugergrænseflade, Apple kommer med i iOS 7.

De forskellige apps har også fået et nyt design - og det er positivt. Blandt andet er Kalender og Noter blevet noget mere elegante rent visuelt.

Dommen over iCloud i 2013

Det er nu mere end to år siden, at Apple første gang præsenterede iCloud.

Selv om der stadig er mangler ved tjenesten, bliver den bedre og bedre - og med tilføjelsen af iWork til iCloud og den grafiske ansigtsløftning får den endnu et nøk i den rigtige retning.

Vi savner stadig en Fotostream-løsning til browseren og så også gerne en moderne udgave af iDisk, som Apple tidligere har haft - en løsning, der kan bruges til at opbevare forskellige filer, der ikke lige kan gemmes via en Apple-app (eksempelvis en PDF-fil, man har på sin Windows-maskine).

Apples iTunes Match, der opbevarer al din musik i iCloud og streamer det til dine enheder, er fortsat ikke tilgængelig i Danmark. Det er også et minus. 

Alt i alt er iCloud dog efterhånden ved at være der, hvor tjenesten burde have været, da Steve Jobs i 2011 sagde "It just works." 

Se hele Apples præsentation af det nye iCloud fra WWDC 2013 her:

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Det nye iOS 7 til erhvervsbrug: Det skal du vide

Derfor er Apples iCloud en kæmpe-skuffelse

Windows 8.1 mod Mac Mavericks: Hvem vinder opgøret?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere