Artikel top billede

Sådan får vi flere succesrige danske it-iværksættere

At Danmark får flere it-værksættere er langt fra lig en sikker innovations-succes, for iværksætterne skal også overleve de første svære år. Læs her, hvad der skal til for at få succes med it-iværksættere i Danmark.

Det vælter frem med danske it-iværksættere.


Således er der siden 2002 kommet 30 procent flere it-iværksættere til om året, hvor den klart største stigning er inden for service- og konsulentbranchen, viser tal fra it-brancheforeningen IT-Branchen og Danmarks Statistik.

I dag kommer der omkring 2.300 it-iværksættervirksomheder til om året.

Infographics

Overlevelse vigtigere end fødsel

Det totale tal for iværksættere i Danmark har efter flere års fald stabiliseret sig på omkring 18.000 nye virksomheder årligt.

Men det er faktisk ikke antallet af firmaer startet af ildsjæle, som er det vigtigste tal ifølge direktøren i Dansk Iværksætter Forening, Jakob Engel-Schmidt.

Det er derimod antallet af virksomheder, der overlever, og her viser tal fra OECD (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) og statistikker fra Erhvervsstyrelsen, at antallet af de såkaldte vækstvirksomheder er jævnt faldende herhjemme.

"Det danske iværksætter-miljø er lidt af en sur-sød sauce, for vi har mange nye, dygtige iværksættere, mens vi generelt har et historisk lavt antal nystartede virksomheder, og de nystartede CVR-numre med vækst er også rekordlavt," lyder det fra Jakob Engel-Schmidt, som ud over sin direktør-titel også er suppleant for Venstre i Folketinget.

It-firmaer har en fordel

Jakob Engel-Schmidt peger på, at kun omkring 100 iværksættere bliver til vækstvirksomheder, der blandt andet er kendetegnet ved at have fem eller flere personer ansat.

"100 vækstvirksomheder ud af mellem 17.000 og 19.000 iværksættere er jo ikke særlig meget," indskyder han.

Omkring 1.500 ud af de i alt 18.000 nystartede firmaer vokser sig så stærke, at de fortsætter, selvom de ikke bliver til vækstvirksomheder i første omgang. Resten drejer nøglen om, forbliver hobbyvirksomheder og kommer aldrig for alvor ud af starthullerne.

Hvordan er it-branchens muligheder for at berige iværksættermiljøet?

"Hos Dansk Iværksætter Forening har vi ingen religiøse holdninger til brancher. Mit indtryk er dog, hvilket også er dokumenteret i flere undersøgelser, at vi herhjemme har en konkurrencemæssig fordel på it-området," svarer Jakob Engel-Schmidt.

IT-Branchen: Her er formlen for succes

Han fremhæver samtidig den hovedulempe, at når eksempelvis en it-virksomhed vokser sig større og stærkere, så er risikoen, at virksomheden forlader dansk jord, fordi vækstvilkårene er gunstigere andre steder.

De succesrige betaler tilbage

For at sikre succes med de nystartede selskaber peger Jakob Engel-Schmidt på, at der skal bedre rammebetingelser til for iværksættere i Danmark.

"I Frankrig er der særlige gunstige momsregler til iværksættere, som får et likviditetsplus og er godt for væksten. I Sverige får du som privatperson et personligt fradrag på 150.000 kroner, hvis du har investeret tilstrækkeligt meget af din personlige formue i din virksomhed," fortæller Jakob Engel-Schmidt.

Udover mere gunstige rammebetingelser ønsker han sig samtidig, at der i Danmark bliver bygget et mere solidt øko-system op, hvor succesrige it-iværksættere betaler tilbage til iværksætter-miljøet.

"Steder som Berlin, London og især Silicon Valley er der et meget veludviklet øko-system, hvor iværksættere med succes giver en del af deres kapital tilbage til miljøet igennem ny-investeringer, som vi herhjemme kender det fra eksempelvis Freeway, Just-eat og Podio."

It-branchen er fremtiden

Direktør i IT-Branchen Morten Bangsgaard fortæller til Computerworld, at medarbejdere i it-virksomheder i Danmark genererer en årlig omsætning på 700.000 kroner.

Den slags værdiskabelse per medarbejder kan stort kun matches af pharma- og medicoindustrien.

"Det siger selv, at det er den slags medarbejdere og arbejdspladser, som vi har brug for for at få rettet op på økonomien," siger Morten Bangsgaard.

Han peger i lighed med Jakob Engel-Schmidt fra Dansk Iværksætter Forening på bedre rammebetingelser.

I Morten Bangsgaards optik går ønskelisten til rammebetingelserne dog først og fremmest på en justering af skattesystemet, så iværksættere får mulighed for at hive flere investeringskroner hjem.

"Vi skal jo have den risikovillige kapital ud at arbejde igen, og de fleste, der har tjent penge på it, er jo villige til at geninvestere den gevinst, hvis rammebetingelserne er på plads," lyder det fra Morten Bangsgaard.

Han understreger, at risikovilligheden er til stede, hvilket du kan læse mere om på nedenstående links, men det kræver, at Danmark kan holde på både talenter og investorerne.

Læs også: 
Sådan bliver du it-millionær - uden at kunne kode

Dansk opstartsvirksomhed med kurs mod himmelen

Danske it-iværksættere bader i penge




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer