Artikel top billede

Nu får fladskærmen retro-look med kæmpe knapper

Er du gammel nok til at huske 1970'erne og de store kasse-tv med store knapper? Nu har LG skabt et LED-tv med et unikt udseende, som fejrer det skandinaviske design og de gamle fjernsyn.

Der var engang, da man måtte rejse sig fra sofaen og bevæge sig gennem stuen for at skifte kanal på tv'et. 

Men så fik vi fjernbetjeningen og slap for manuelt at skulle dreje knapperne på fjernsynet.

I dag har vi fyldt vores hjem med fladskærme med så tynde rammer, at de næsten er blevet usynlige.

Men nu går LG pludselig i en helt anden retning med modellen 32LN630R.

Fjernsynet er nemlig udstyret med store, fysiske knapper til at skifte kanal og styre volumen. Der er også en højttaler under tasterne.

Inspirationen er de gamle fjernsyn fra 1970'erne, og LG skriver på sin hjemmeside, at der især er kigget på klassisk skandinavisk design i tilblivelsen af tv'et.

Så måske har sydkoreanerne snuset lidt til de gamle B&O-modeller.

Selv om fjernsynet har ladet sig inspirere af 'gamle dage', så er det ikke forældet teknologisk set.

Det 32 tommer store tv har fuld HD-opløsning, og skærmen er ikke som de gamle tv i 4:3-format, men i 16:9.

Det har også en USB-indgang trods sit nostalgiske design.

I Sydkorea koster fjernsynet 840.000 won, der svarer til cirka 4.200 kroner. 

Det er uklart, om der også følger en fjernbetjening med til modellen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere