Artikel top billede

"Nogle gange skal man tage en investering for at blive mere konkurrencedygtig," siger Fujitsu-chef Peter Krogsgaard.

Konsulentforretning giver it-firma hovedpine

Store investeringer udløser million-underskud i Fujitsus danske forretning.

Hardwaresalget buldrer af sted i Fujitsus danske forretning. Til gengæld kniber med at holde gang i salget af konsulentydelser, som ellers bliver anset for at være it-branchens pt. mest profitable forretningsområde.

Men sådan er det altså ikke hos den danske afdeling af japanske Fujitsu, hvor hardware-salget sidste år med en stigning på hele 83 procent blev den største enkeltpost i selskabets omsætning. Omvendt faldt omsætningen på konsulentydelser med 60 procent.

Tallene, der fremgår af selskabets netop offentliggjorte regnskab, får dog ikke direktør Peter Krogsgaard til at ryste på hånden. Allerede for et år siden sagde han, at det stigende salg af hardware er en bevidst satsning, som skal være med til at trække resten af forretningen fremad. Og det gælder stadig, fortæller Peter Krogsgaard i dag til Computerworld.

"I indeværende år har vi løftet vores konsulentforretning markant. Sidste år havde vi så mere medvind på hardware, end vi havde regnet med, og det har vi selvfølgelig udnyttet. Og vi ligger rigtig godt til i vores pipeline på salg af server og storage. Det trækker typisk mange konsulenttimer og service packs med sig. Så hardwaresalget har en rigtig sund effekt på hele forretningen," siger han.

Det seneste regnskab viser mod forventning et underskud på 9,3 millioner før skat, som dog ifølge Peter Krogsgaard er udløst af voldsomme investeringer i selskabets datacentre i Hellerup og Ballerup, ligesom udflytning af driftsopgaver til Rusland har været både dyrt og dejligt.

"Vi har drejet på flere forskellige store håndtag. Vi har skiftet ud i hele kælderen og har fået ny hardware i vores datacenter. Indenfor managed services har vi løftet en del af vores drift til Rusland. Det koster nogle penge, men nogen gange skal man tage en investering for at blive mere konkurrencedygtige. Det har været en meget stor omvæltning internt i vores virksomhed," siger han og peger på, at det russiske projekt er en stor del af forklaringen på at antallet af medarbejdere i Danmark er skåret ned fra 355 til i dag 300 ansatte.

I år forventer Peter Krogsgaard dog, at der nu er så meget styr på forretningen, at man kommer ud med et pænt overskud.

"Selvfølgelig skal vi tjene penge i år, og vi ligger præcis, som vi skal lige nu. Så vi ender i et solidt plus. Om det bliver tocifret ved jeg ikke, men det vil jeg da blive glad for," slutter Peter Krogsgaard.

Læs også:
Fujitsu Danmark henter ny topchef hos Telia
Dansk Fujitsu-direktør: Nu satser vi på hardware




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere