Artikel top billede

Ekspert: SKI har ingen forståelse af it-konsulenter

Staten og kommunernes fælles indkøbscentral, SKI, har slet ikke styr på indkøb af it-konsulentydelser, mener ekspert.

Landets store fælles indkøbscentral på det offentlige område, SKI, skal opruste sine kompetencer inden for forståelsen af it-konsulentydelser.

Det mener en ekspert i konsulentindkøb, CEO Christian Harbo fra rådgivningsfirmaet Consulting League.

Han påpeger, at det også står slemt til i flere private virksomheder.

Læs mere om det her og den debat den udmelding affødte her.

Men lige præcis hos SKI er der - i modsætning til andre offentlige EU-udbud på området - ikke ordentlig styr på det.

"Nogle offentlige myndigheder udtaler, at de er tilmeldt SKI, så de ved, hvordan de ikke skal gøre," siger Christian Harbo.

Komplekst område

Og selve substansen i kritikken er den enkle, at SKI, der laver udbud indenfor alt fra olie, gas og wc-papir, simpelthen ikke har de rette kompetencer til lige præcis at forstå det komplicerede område inden for it-konsulentydelser.

"SKI har ikke de rigtige kompetencer. SKI er hverken respekteret af indkøbere eller konsulenthusene i markedet," fortæller han.

Christian Harbo forklarer, at SKI ikke ved, hvordan man skal måle kvalitet inden for it-konsulentydelser.

"De dygtigste folk på området er væk derinde," siger Christian Harbo.

Køber ind via egne udbud

Problemet er, at SKI's kriterier ikke passer med den måde, markedet måler kvalitet og ydelserne på. Og så skal man kende området indgående.

"Man skal vide, hvad man skal måle på. Hvad er en høj timepris, når man ikke kan måle kvalitet? Og så videre," siger han.

Konsekvensen af den nuværende tilstand hos SKI er, at flere meget store offentlige aktører køber it-konsulentydelser ind via egne udbud, oplyser Christian Harbo.

Kan ikke genkende billede

Hos SKI er reaktionen på kritikken meget kortfattet.

"Vi kan ikke genkende det billede, der her bliver tegnet."

"Vi har gennem det seneste år etableret en lang række konkurrencedygtige aftaler inden for it-konsulentområdet, som er blevet til i samarbejde med professionelle aktører fra branchen og i dialog med vores brugere," lyder det i en mail fra kommunikationschef Charlotte Balle.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere