Artikel top billede

Så mange apps mangler Windows 8 i forhold til Apple

Microsoft har stadig langt op til konkurrenterne, når det handler om antallet af apps. Her kan du se hvor langt.

Af de 100 mest populære apps hos Apple tilbydes kun lige godt halvdelen til Windows 8.

Det viser en opgørelse, der er foretaget af Infragistics.

Kritikken af de manglende apps til Windows 8 og Windows Phone er ikke ny.

Men den fik fornyet momentum i sidste uge, da Nokia selv meldte ud til den amerikanske avis Wall Street Journal, at der er brug for flere apps til Windows-telefonerne.

Og selv om der efterhånden er en del apps til Windows-platformen, kan det blive svært at overbevise brugerne om den kendsgerning.

Dårligt image

Det siger den amerikanske teleanalytiker Patrick Moorhead, der ikke ser en forbedring i den nærmeste fremtid.

"Mange af de populære apps findes ikke til Windows 8. Det er et problem i sig selv, men også et problem, fordi Windows 8 får et image, der siger, at de rigtige apps ikke findes til platformen," forklarer han til Computerworlds nyhedstjeneste.

Han mener, at det vil fortsætte, også selv om de populære apps til Windows 8 kommer.

"Selv om udviklerne formår at supplere sortimentet, vil kunderne stadig have den opfattelse, at udbuddet er for ringe," siger Patrick Moorhead.

Hans udtalelse kommer i forbindelse med en opgørelse fra firmaet Infragistics, der i sidste uge præsenterede en liste over de 100 mest populære apps til iOS.

Virksomheden sammenlignede den opgørelse med hvilke apps fra listen, som kunderne kan hente til Android og til Windows 8 og Windows Phone.

Resultatet er, at Windows Store kun har omkring halvdelen af Apples mest populære apps på menuen. Til Windows Phone er tallet 63 procent.

Af de 100 mest populære apps til iOS findes de 95 også til Android, mens kun 54 findes til Windows 8 og 63 til Windows Phone. Der er alene tale om popularitet, og altså ikke om det er de 'rigtige' eller de bedste apps. Kilde: Infragistics.

Det er ikke så ringe endda

Nick Landry, der har skabt top 100-listen hos Infragistics, ser dog ikke det store problem.

"For en platform, der ikke engang er et år gammel, er det slet ikke så dårligt. Der er 100.000 apps, og 54 procent af de mest populære er med i den opgørelse," siger han om resultatet.

Men teleanalytikeren Patrick Moorhead er derimod ikke imponeret.

"Der har nærmere været tale om en periode på to år," siger Patrick Moorhead.

Han refererer til, at den første testversion af Windows 8 blev frigivet til udviklerne i september 2011.

Derfor mener han, at der har været masser af tid til at tiltrække udviklerne.

"Tallene i rapporten understreger de problemer, som Microsoft står overfor med hensyn til apps. En app til Facebook kan eksempelvis stadig ikke fås til Windows 8," siger han.

Microsofts topboss Steve Ballmer har annonceret en Facebook-app, men ikke med en udgivelsesdato i enden.

"Hvis Microsoft virkelig ønsker at tage konkurrencen op med Apple og Android, skal firmaet tiltrække udviklerne. Halvdelen af de populære er bare ikke nok," siger Patrick Moorhead.

"Hvis der findes et bedre alternativ, vil kunderne vælge det. Det handler ikke kun om antallet af apps, det handler også om, at der skal være apps til netbanken eller din favoritkanal," siger Patrick Moorhead til Computerworlds nyhedstjeneste.

I Infragistics analyse kan man i øvrigt også se, at Android tilbyder 95 af de hundrede mest populære Apple-apps til deres brugere.

Læs også:

Test: Skal du vælge Surface RT eller iPad?

Galleri: De bedste Windows 8-apps til den seriøse bruger

Nedtur for Windows 8: Nye apps bliver ikke brugt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere