Artikel top billede

(Foto: Emin Ozkan)

Flere danske teleselskaber tavse om hullede SIM-kort

To ud af fire teleselskaber vil ikke fortælle, om de har givet deres kunder SIM-kort, der kan resultere i overvågning, aflytning eller svindel. It-sikkerhedsekspert vurderer at gamle telekunder kan rammes.

Hvis din telefon indeholder et SIM-kort, der benytter sig af den usikre DES-krypteringsstandard, kan du potentielt overvåges, aflyttes og udsættes for svindel, hvis ondsindede hackere formår at udnytte to SIM-kort-sårbarheder, som tyske forskere har opdaget.

Det er dog uvist, præcis hvilke danske mobilkunder, der render rundt med en telefon, som indeholder et af de sårbare SIM-kort.

To ud af fire teleselskaber afviser nemlig af sikkerhedshensyn, at fortælle om virksomhederne bruger eller har brugt DES-standarden.

Kun TDC afviser af sikkerhedshensyn helt at fortælle om, hvilke SIM-kort-krypteringsstandarder virksomheden benytter sig af eller har benyttet sig af tidligere.

"TDC benytter en række forskellige sikkerhedsprofiler. Af sikkerhedsmæssige hensyn kan vi desværre ikke gå yderligere i detaljer," skriver TDC's presserådgiver Rasmus Avnskjold i en mail til Computerworld.

Telia fortæller Computerworld, at virksomheden i dag bruger en standard, der ikke er DES. Men virksomheden ønsker ikke at fortælle, om Telia tidligere har udsendt de usikre kort til kunderne.

"Det betragtes som en forretningshemmelighed, som vi ikke deler. Hvis nogen måtte ønske at lave et indbrud, har de brug for at samle viden om, hvordan vi beskytter vores SIM-kort. Så på den måde er det naturligvis ikke i vores interesse at udlevere sådanne oplysninger," skriver David Engstrøm, der er kommunikationsrådgiver i Telia, og fortsætter:

"Vores SIM-kort repræsenterer en nyere og mere sikker teknologi."

Mens det er uklart om TDC bruger eller har benyttet sig af DES-standarden, og om Telia har brugt den tidligere, så er Telenor og 3 anderledes klare i mæglet.

Begge virksomheder fortæller Computerworld, at virksomheder aldrig har brugt og ikke bruger de sårbare kort, og at begge i dag benytter sig af standarden AES.

Læs også:

Hul i SIM-kort: Hackere kan kontrollere din mobiltelefon

Sikkerhedsekspert: Usikkerheder kan ramme gamle kunder

Selvom selskaberne har adopteret nye og umiddelbart mere sikre standarder, så kan gamle kunder stadig rammes af hackere, hvis deres SIM-kort ikke er blevet udskiftet hen af vejen, fortæller Thomas Wong fra it-sikkerhedsvirksomheden FortConsult.

Selvom teleselskaberne skifter eller har skiftet SIM-kortene ud med andre standarder, så kan gamle telekunder alligevel ikke føle sig alt for sikre.

"Nogle selskaber har selvfølgelig masser af kunder, der har ældre SIM-kort, der benytter sig af DES-standarden," vurderer Thomas Wong fra it-sikkerhedsvirksomheden FortConsult.

En af de to sårbarheder kan udnyttes ved at sende en såkaldt over-the-air (OTA) besked til mobilkundens telefonnummer, som bruges af forskerne til at identificere, og derefter kompromittere de sårbare SIM-kort

Hvis ondsindede personer kan efterligne de tyske forskeres arbejde, så kan de vil tage en dansk telefonbog og starte fra en ende af med at hacke hvert nummer, og på den måde fange den procentdel, af de mobilkunder, der bruger et DES-sim-kort?

"Det er korrekt, det er et helt gyldigt scenarie," siger Thomas Wong. 

De tyske forskere mener, at andre hackere vil være i stand til at udnytte SIM-kort-sårbarhederne indenfor et halvt års tid, når det er lykkedes andre at efterligne de forsøg, som det tyske forskerhold har udført.

Læs også:

Hul i SIM-kort: Hackere kan kontrollere din mobiltelefon




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
Sæt professionel døgnvagt på din it-infrastruktur