Artikel top billede

Skøre amerikanere: Mobilen kommer med under lagnerne

Amerikanerne kan ikke lade deres elskede mobiltelefon være - selv på de mest absurde tidspunkter og steder tager de smartphonen frem. Læs her, hvor grelt det står til.

Mobilforbruget er gået helt grassat på den anden side af Atlanten. Amerikanerne er så knyttede til deres smartphone, at selv ikke en tur i lagnerne afholder dem fra at bruge mobiltelefonen.

Således peger en ny mobil-forbrugerundersøgelse på, at én ud af ti amerikanere har hevet deres smartphone frem, mens de havde sex.

Mens det kun er nogle af de voksne amerikanere, der kan finde på lige at tjekke morgendagens vejrudsigt under et samleje, så er andelen endnu højere blandt de unge.

Således erkender en ud af fem af de 18-34 årige amerikanere at have brugt deres mobiltelefon, mens de havde sex.   

Forbrugerundersøgelsen, der afdækker amerikanernes mobilvaner, er udarbejdet af Jumio, der har indsamlet svar fra over 2.000 personer.

Bruseren, biografen og i kirken

Og mens godt 10 procent af de adspurgte altså kunne finde på at finde mobilen frem under lidt lagengymnastik, svarede 12 procent, at de faktisk også kunne finde på det, mens de stod under bruseren.

Biografen toppede med 35 procent, mens omkring 20 procent heller ikke kunne holde sig fra den, mens de sad i en kirke eller andet religiøst sted.

Over halvdelen af amerikaneren erkendte endvidere, at de da også brugte den, når de kørte bil, hvilket altså også er ulovligt i mange stater i USA.

Godt eller skidt for parforholdet?

Der kan være en sammenhæng mellem, at 12 procent af amerikanerne føler, at smartphonen kommer i vejen i deres parforhold, når næsten samme procentandel også bruger den, når de har sex. 

Dog er det selvfølgelig en mulighed, at folk blot bruger mobilen under samlejet, fordi de har en velegnet app installeret, hvorfor det faktisk er en mulighed, at smartphonen har sørget for et bedre sexliv i USA.

Men de spørgsmål giver undersøgelsen ikke nærmere svar på, og en 'Sådan får du bedre sex med apps' mangler også stadig at blive skrevet - til gengæld er her fem gode bud på den perfekt vejrapp.

Til interesserede giver undersøgelsen desværre heller ikke nogen svar på, hvordan det succesfuldt kan lade sig gøre at anvende sin smartphone, mens man har sex eller står under bruseren - men det kan jo være, der er nogle, der har gode råd eller tips? 

Læs også: 
Så meget tid bruger du i gennemsnit dagligt på din smartphone

Her er verdens bedste smartphone, mobil og tablet-pc

Google-chef: Glem sex-snakken - oplys dine børn om privacy




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere