Artikel top billede

Microsoft retter kanonerne mod Salesforce.com

Microsoft skifter betalingsmodellen for Dynamics CRM Online 2013. I store træk lægger Microsoft sig lige op ad konkurrenten, Salesforce.com

Microsofts CRM-system, Dynamics CRM Online 2013, skal gøres mere konkurrencedygtigt særligt i forhold til Salesforce.com. Og det er højst sandsynligt grunden til, at giganten fra Redmond nu vil ændre betalingsmodellen for systemet.

Det skriver IDG News Service.

Tidligere havde CRM Online ellers kun ét prisniveau, nemlig 255 kroner (44 $) om måneden per bruger, hvorimod man med de lokalt installerede (on-premises) licenser kunne vælge mellem tre forskellige prismodeller.

Planen er nu at ændre betalingsmodellen for onlinelicenser, så brugerne har støre valgfrihed.

"Mange af vores kunder har efterspurgt flere muligheder. De vil have samme fleksibilitet for vores onlineservice," lød det fra Paco Contreras Herrera, direktør for salgspriser og licenser, på en blog.

Tre prisniveauer

Så efter den næste større opdatering af Dynamics CRM, som er planlagt til senere i år, vil online-kunderne altså kunne vælge mellem tre forskellige prisniveauer.

De tre niveauer vil henholdsvis være en Professional Edition, Basic Edition og en Essential Edition.

Desuden bliver priserne ens for på både online- og de lokalt intallerede CRM-licenser, hvilket ifølge Paco Contreras Herrera gerne skulle gøre det nemmere for kunder at sammenligne produkterne.

Men selvom Microsoft forsøger at gøre det mere flexibelt og overskueligt, vil der stadig være prisforskelle i forhold til kundens geografiske placering, ligesom at ekstra services ikke er medregnet i prisen.

På den måde ser det altså ud til, at Microsoft følger lige i hælene på Salesforce.com, som allerede tilbyder forskellige modeller for deres cloud-baserede CRM-system.

Microsoft har endvidere lagt sig på linje med Salesforce.com når det gælder den fulde CRM-pakke. Den koster nemlig lige præcis 377 kroner (65 $) per måned per bruger, hvilket sjovt nok er det, Salesforce.com også tager for sin fulde pakke.

Dog vil det ikke komme til at koste ekstra for en mobil licens, tilføjede Paco Contreras Herrera.

Microsoft har i det hele taget tænkt sig at give kunderne mange flere muligheder med Dynamics, hvilket du kan læse mere om her.

Læs også:
Microsoft: Sådan bliver fremtidens Dynamics

Microsoft-boss: Sådan rykker vi CRM og ERP i skyen

Sådan vil Microsoft kapre kunder på det buldrende CRM-marked 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere