Artikel top billede

Rådgiver: Private firmaer er elendige til at købe it-ydelser

Set i forhold til offentlige myndigheders måde at købe it-konsulentydelser på, så dumper private virksomheder. Stik imod fordommen, påpeger ekspert.

Normalt taler folk i it-branchen om, at offentlige myndigheder køber it-konsulentydelser med hovedet under armen - og at private virksomheder er meget bedre til det.

Men det er slet ikke tilfældet, mener ekspert i konsulentindkøb, CEO Christian Harbo fra rådgivningsfirmaet Consulting League.

"Det er omvendt. Det er de private, der ikke kan finde ud af det," siger han.

Ifølge Christian Harbo er det offentlige marked bygget op omkring reglerne om EU-udbud, så de større offentlige organisationer er forpligtet til at anvende EU-udbud til større it-projekter.

Således etablerer de rammeaftaler til den kontinuerlige brug af it-konsulenter, hvilket indebærer en grundig og transparent sourcing-proces.

Udbudsregler faktisk en fordel

"Det er alt andet lige med til at optimere indkøb og konkurrenceudsætte opgaverne," siger han.

Anderledes er det hos private virksomheder, der måske nok er styret mere af en bundlinje, men også ofte er store organisationer.

De private virksomheders indkøb af konsulentydelser og deres måde at finde konsulenthuse på er ofte væsentlig mere tilfældig og ustruktureret.

"Private virksomheder får ofte deres kontakter til konsulenthuse via netværk eller på golfbanen, eller hvor man nu tilfældigvis får kontakten," udtaler Christian Harbo.

Christian Harbo understreger, at nogle af de helt store private virksomheder har optimeret deres indkøb, men tendensen med de ustrukturerede indkøb altså er klar.

Retningslinjer følges ikke

Et andet problem, som han ser hos private virksomheder, er, at de måske får oprettet en særlig gruppe, der skal stå for indkøbene.

"Men hvor andre dele af forretningen ganske enkelt ikke respekterer de retningslinjer, der bliver udstukket," siger han og peger på, at på den måde er man lige vidt.

"Så der er ingen tvivl om, at det offentlige er meget mere strømlinet, når det kommer til indkøb af konsulentydelser," lyder konklusionen.

Læs mere om debatten omkring statens stigende indkøb af konsulenter her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere