Artikel top billede

Knockout: Her er den bedste Windows-browser

Testhjemmeside har netop haft fire Windows-browsere i ringen til en regulær slåskamp. Se taberne og vinderne her.

Teknologihjemmesiden tom's hardware valgte at sætte de fire mest populære Windows-browsere op mod hinanden for at afgøre, hvem der egentlig ville vinde.

Med andre ord har Chrome 27, Firefox 22, Internet Explorer 10 og Opera 12 netop været i ringen i det, hjemmesiden kalder for Web Browser Grand Prix XVI. 

Vinderen af Grand Prix'et

Vinderen af den store testomgang blev Firefox 22, der scorede 392 point.

"Med ingen åbenlyse svagheder og gode placeringer over hele spekteret kombineret med næsten perfekte starttider, forbedrede hardware-hastighedsscoringer og næsten perfekt pålidelighed vinder den nyeste version af Firefox," skriver tom's hardware blandt andet.

Før vinderen kunne annonceres, måtte de fire browsere igennem tests på kryds og tværs. 

Blandt andet blev de målt i forhold til ydeevner som: Ventetider, JavaScript/DOM, HTML5/CSS3 og hardwareacceleration, og i forhold til ikke-ydeevne: Som hukommelseseffektivitet, pålidelighed, sikkerhed og overholdelsen af standarder.

Browserne blev tildelt point i hver af kategorierne, og til slut blev de samlet sammen for at finde den endelige vinder.

Manglede lige det sidste

Og på trods af at Chrome 27 faktisk vandt de fleste testkategorier, endte dysten alligevel med en andenplads til Googles udvalgte.

Firefox var nemlig hver gang lige i hælene, hvorfor det til sidst kom ned til et par af kategorierne.

"Mozilla var nødt til at udnytte enhver svaghed, Chrome havde efterladt. Og det var lige præcis, hvad Firefox gjorde. Chromes fuldstændige flop i forhold til opstartstider gjorde virkelig ondt," skriver hjemmesiden blandt andet om, hvorfor Firefox alligevel endte øverst på skamlen.   

Firefox trak også fra i forhold til pålidelighed, hvor Chrome igen måtte se sig slået stort. 

Og til sidst kunne Firefox altså gå hjem med pokalen og en overbevisende sejr.  

"Selvom det ikke er første gang, at Firefox vinder over Chrome, så er dette den mest overbevisende sejr længe. Det er, som om Mozilla vidste, lige hvor de skulle sætte ind. Nu er det op til Google enten helt at overhale Firefox i ydeevne (som de engang gjorde), eller at kigge indad og fokusere på at forbedre sine egne svagheder," skriver hjemmesiden og fortsætter: 

"Lige meget hvad, så køber Mozilla med Firefox noget mere tid på toppen." 

Tredje- og fjerdepladsen gik til henholdsvis Internet Explorer 10 med 182 point og Opera 12, der endte på 147 point.

Så hurtige er de

I forhold til opstartstider, hvor Chrome altså tabte gevaldigt, kom der forskellige resultater frem.  

Blandt andet testede man en enkelt hjemmesides opstartstid lige efter en genstart af computeren.

Her vandt Internet Explorer, der kunne gøre det på 3,8 sekunder. Herefter fulgte Firefox (4,1), Operea (4,2) og til sidst Chrome (5,8).  

Dernæst afprøvede man samme mønster, bare med 8 vinduer på samme tid. 

Her ændrede billedet sig, og Firefox gjorde rent bord. Mozillas vidunderbarn havde speederen i bund og strøg lige forbi konkurrenterne med et resultat på bare 4,1 sekund.

Langt efter kom forfølgerne prustende ind med først Opera (7,7), Chrome (8,4) og til sidst Internet Explorer (10,2).

Er du mest interesseret i en browser, der holder dig langt væk fra malware, er den bedste browser at finde her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere