Flextronics til salg for en krone

De amerikanske ejere af lukningstruede Flextronics i Nordjylland har tilbudt den danske ledelse at købe selskabet for en krone. Ifølge administrerende direktør Peter Hinrup er det afgørende for selskabets overlevelse, at der fortsat er gevinst i jagten på investorer, som vil kaste penge i driften.

Producenten af mobiltelefoner Flextronics i Pandrup i Nordjylland, der kæmper for at undgå lukning, har fået et tilbud om at købe selskabet for en krone af sin amerikanske ejer.

Dermed bakker ejerne op om den danske ledelses forsøg på at redde selskabet, selv om moderselskabet har besluttet at flytte produktionen til lavtlønslande, skriver Politiken.

Beslutningen om flytning blev taget, da Siemens droppede sin produktionsaftale med det danske selskab, hvilket førte til fyring af 700 danske medarbejdere i januar.

Sikrer sig mod skattesmæk

Med administrerende direktør Peter Hinrup i spidsen forsøger den danske ledelse at samle investorer til fremtidig drift af virksomheden.

Han vil ikke kommentere direkte på Politikens oplysninger om den symbolske pris.

- Men det er klart, at hvis vi skulle købe bygninger og maskinparken til de værdier, det har kostet i sin tid, så holdt projektet ingen steder, kommenterer Peter Hinrup.

Flextronics har dog søgt om forhåndsgodkendelse af prisen fra skattemyndighederne for blandt andet at garantere, at den usædvanlige handel ikke giver uventede skatteregninger.

Peter Hinrup understreger dog, at det afgørende for selskabets overlevelse er, at han får held til at hente investorer ind, som vil lægge penge i selve driften.

- Vi er mere end noget andet ude at lede efter driftskapital, og vi skal have en egenkapital op at stå. Vi investerer i stor udstrækning på vores kunders vegne i produktionsudstyr, og det er edermame mig noget kostbart noget, siger han.

Direktøren har sat en frist, der hedder den 1. april, som ultimativ deadline for en knald eller fald i investor-jagten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere