Artikel top billede

Kendt it-topchef efter jobskifte: Vader i dårlige sager

Interview: Problemerne vælter ned over kendt dansk it-topchef, der ellers er helt ny i sit job. Han fortryder dog på ingen måde, at han tog jobbet.

Siden SDC's topchef Jesper Scharff tiltrådte stillingen som administrerende direktør for bankernes it-selskab, SDC, for blot et halvt års tid siden, har en stribe uheldige sager haglet ned over selskabet.

Klimaks på den negative skala må siges at være, at topchefen har måtte præsentere et underskud på 268 millioner kroner i 2012-regnskabet, fordi et it-projekt var gået helt galt og måtte lægges i graven.

Og allerede da Jesper Scharff trådte ind af døren hos SDC, måtte han hive fyresedlerne frem.

Det kan du læse mere om her.

For at det ikke skulle være nok i det første halve år i den åbenbart varme stol, så beskyldte en hacker SDCs it-sikkerhed for at være hullet som en si.

Noget selskabet dog afviste.

Topchef: Jeg fortryder ikke
Selvom skrotningen af det store it-projekt stammer fra en tid, inden Jesper Scharff tiltrådte, så er han da ikke glad for sagen.

"Nu er jeg ansigtet udadtil. Det er klart, når man er på forsiden og der står it-flop, så får man det med. Men spørger du mig personligt, så er det mere historie," siger han til Computerworld.

Fortryder du dit jobskifte?

"Nej, slet ikke. Tværtimod går vi en meget, meget spændende tid i møde."

"Vi har netop tegnet nye store kontrakter."

"SDC har potentiale til at blive dobbelt så store inden for en årerække. Vi kan blandt andet ekspandere først og fremmest i det nordiske marked," siger Jesper Scharff.

Jesper Scharff afløste Erik Jacobsen på posten som administrerende direktør hos SDC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere