Artikel top billede

EG-direktør efter salg: Sådan bliver fremtiden for os

Interview: It-koncernen EG bekræfter, at selskabet er blevet solgt til stor kapitalfond. Her er fremtidsplanerne, som direktør Leif Vestergaard ser dem.

Den store danske it-koncern EG bekræfter, at selskabet er blevet solgt til kapitalfonden Axcel.

Det sker, efter at Computerworld mandag eftermiddag kunne afsløre handlen, som parterne mandag imidlertid ikke ville bekræfte. Det kan du læse mere om her.   

I en netop modtaget pressemeddelelse fremgår det, at Axcel  har indgået aftale med Nordic Capital Fund CII om et opkøb af it-koncernen EG.

EG-direktør Leif Vestergaard virker til at være godt tilfreds med salget.

"Det er meget positivt for vores kunder, medarbejdere og for os alle sammen," siger han.

EG er blandt andet specialiseret i branchespecifikke it-løsninger i Skandinavien.

Virksomheden er blevet blandt verdens førende Microsoft Dynamics ERP partnere som følge af de sidste fem års vækst.

Vi er vant til kapitalfonde

Og de seneste godt fem år har EG endvidere været eget af kapitalfonden Nordic Kapital.

Men der har fra begyndelsen været en klar plan om videresalg, og derfor er det ikke mere overraskende end som så, at EG nu er blevet solgt videre.

"Da Nordic Capital købte os, var der en klar kommunikation omkring, at de ville eje os i fem til syv år. Nu har de ejet os i fem år - så det er faktisk inden for den horisont," siger direktøren.

De 1.300 medarbejdere hos EG kan også tage det helt roligt, da der ikke vil komme nogen ændringer som følge af salget, lyder det fra direktøren.

"Nej, der vil ikke komme ændringer som følge af det her. Det her er en vækstcase. Vi har performet rigtig godt, og vi kan gøre det endnu bedre. Vi skal vokse, og her skal vi bruge flere kompetencer. Axcel, som de også meddeler, har jo købt ind på den strategi, som vi har lagt. Den tror de på, og den vil de gøre deres yderste for, at vi får eksekveret," siger Leif Vestergaard.

Han vil ikke oplyse, hvor meget virksomheden er blevet solgt for.

Potentialet er stort for EG

Axcel er den kapitalfond i Danmark, der har investeret i flest mellemstore nordiske virksomheder. I alt har kapitalfonden godt 10 milliarder kroner under forvaltning, ejer 14 virksomheder, herunder en betydelig del i Pandora, og omsatte i 2011 for 16 milliarder kroner.

Og Axcel ser også et stort potentiale i at EG vokser endnu mere. 

"Potentialet er stort for EG i Skandinavien, hvor vi ser frem til at rulle deres succesrige model fuldt ud. EG har stærke kompetencer, markedsledende løsninger og en skalérbar forretning. Alle forudsætninger er på plads for en fortsat positiv udvikling," siger Per Christensen, partner i Axcel i en pressemeddelelse. 

Det er lidt kedeligt måske

På den måde skal EG bare fortsætte udviklingen, og efter direktørens ord har de blot fået en ny engageret ejer.

"Vi skal fortsat gøre det, vi er rigtig gode til med fokus på vores brancher og Danmark, Norge og Sverige. Det er måske lidt kedeligt, men vi har fundet noget, der virker, og det bliver vi ved med," siger Leif Vestergaard:

"Det, som vi har gjort fra 2008 til 2012, skal vi se, om vi ikke kan gøre igen fra 2013 til 2017. Det er det, jeg har lovet Axcel. Vi skal på den anden side af to milliarder kroner i omsætning."

I 2012 opnåede selskabet sit bedste resultat nogensinde i koncernens 35 årige historie, hvor man kan ud med en omsætning på 1.502 millioner kroner.

Læs også: 
Kendt dansk it-koncern solgt i al hemmelighed




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere