Artikel top billede

Ifølge Danland arbejder virksomheden lige nu på at lave hjemmesiden om, så det i fremtiden ikke bliver muligt at trække kundernes personfølsomme-data ud. Grafik: Computerworld.

Virksomhed erkender: Ja, vores kundedata er frit tilgængelige

Danland erkender, at uvedkommende kan trække alle kundernes personfølsomme informationer ud af systemet. Virksomheden vil nu lukke hullet.

Efter afsløringen af, at Danland lækker kundernes personfølsomme oplysninger til Google, og det samtidig er muligt for uvedkommende at trække alle kundernes personfølsomme-data ud af systemet, vil virksomheden nu lukke hullerne i booking-hjemmesiden.

"Vi er i gang med at fejlsøge på problemet," lyder det kort fra Danlands online salgschef, Jan Henriksen.

Udtalelsen fra Danland kommer, efter at en frustreret kunde i flere omgange har forsøgt at få virksomheden til at lukke hullet.

Ifølge kunden Troels Kjems, der gennem en bestilling på virksomhedens hjemmeside fandt problemerne, mente Danland i første omgang ikke, at problemet var noget særligt.

Men den udlægning af sagen er helt forkert, mener virksomhedens online salgschef.

Danland: Vi retter så hurtigt vi kan
Ifølge Danland arbejder virksomheden lige nu på at lave hjemmesiden om, så det i fremtiden ikke bliver muligt at trække kundernes personfølsomme data ud.

Hvordan har I det med, at flere af jeres kunders personfølsomme data kan findes via Google-søgninger?

"Det er et ret dumt spørgsmål. Det har vi det ikke godt med, det er klart. Det siger sig selv," siger Jan Henriksen.

Selv om virksomheden nu vil sørge for, at kundernes data ikke er tilgængelige for uvedkommende, kan Danland ikke sige noget om, hvornår hullet bliver lukket.

Hvornår er problemet løst?

"Lige så hurtigt vi kan. Jeg kan ikke spå ud i fremtiden, vores folk er i gang lige nu og er ved lave rettelser."

Salgschef: Du skal ikke omgå sandheden
Den frustrerede kunde Troels Kjems gjorde både Danland og Computerworld opmærksom på, at det via lidt teknisk snilde i princippet er muligt at trække alle Danlands booking-informationer ud af systemet.

Det vil sige alle virksomhedens bestillingsinformationer, der indbefatter kundens navn, adresse, e-mail, telefonnummer, lejlighedstype, lejeperiode, lejlighedens beliggenhed, lejlighedens ejer, pris for udlejning og betalingsinformationer.

Men salgschefen mener dog ikke selv, at problemet er så stort.

Hvor længe har det været muligt at gå ind og ændre linket og på den måde trække en vilkårlig kundes oplysninger ud?

"Det er ikke helt korrekt. Du skal passe på med at omgå sandheden alt for lemfældigt. Du kan lave en Google site-search [afgrænset Google-søgning, red.], og så kan du få information omkring én bookning op. Men du kan ikke ændre i de data, der står derinde. Du kan heller ikke umiddelbart gå op og ændre i url'en og få et nyt lejebevis frem," udtaler Jan Henriksen.

Hvorfor kan man ikke ændre url'en og trække et nyt lejebevis frem?

"Den url er unik og bliver ikke genereret fortløbende, men tilfældigt," lyder det. 

Men hvis jeg nu gik ind og ændrede jeres url og besøgte jeres hjemmeside én million gange, hver gang med et nyt nummer, så vil jeg vel godt kunne trække alle kundernes lejebeviser ud?

"Det har du ret i. Hvis du ikke har andet at lave end at copy-paste én million gange, så er det helt korrekt," siger Jan Henriksen.

"Det har du ret i. Hvis du ikke har andet at lave end at copy-paste én million gange, så er det helt korrekt"

Danland: Vi reagerede med det samme
Ifølge Danlands kunde Troels Kjems forsøgte virksomheden i første omgang at nedtone problemet. Men den udlægning er ikke korrekt, mener Danland-chefen:

"Det er ikke helt korrekt. Meldingen til ham var, at vi ikke kunne se de site-searchs [afgrænsede Google-søgning, red.] han lavede, men at vi var i gang med at fejlsøge ud fra de informationer, som han havde givet os," fortæller Jan Henriksen og afslutter:

"Vi bad om et skærmdump af de site-searchs, han havde lavet. Det modtog vi, og så har vi været i gang med at finde ud af, hvor det er gået galt, og hvordan vi kan rette det. Det skrev jeg til Troels i lørdags."

Læs også:

Dansk virksomhed lækker kundernes private oplysninger




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere