Artikel top billede

NemID holder Chromebooks ude af Danmark

En verdensomspændende offensiv for Googles styresystem Chrome går i en bue uden om Danmark.

6.600 detailbutikker rundt om i verden kan inden længe præsentere bærbare computere med Googles webbaserede styresystem Chrome OS som en del af deres varesortiment.

En lille, men væsentlig detalje betyder dog, at danske forbrugere ikke får glæde af Googles offensiv.

Det er efterhånden to år siden, at Google præsenterede de første Chromebooks, som senere er blevet relanceret med blandt andet touch-skærme.

Hidtil er de ellers meget skrabede og billige Chromebooks fortrinsvis blevet solgt gennem butikskæder som Best Buy og online via eksempelvis Amazon.

Google har dog aldrig gjort meget for at markedsføre Chromebooks til forbrugersegmentet.

I denne uge annoncerede Google så, at man sammen med hardwareproducenter som Acer, HP og Samsung vil levere Chromebooks til en stribe butikskæder rundt omkring i verden.

I USA får blandt andet kæder som Walmart og Staples Chromebooks på hylderne, ligesom som en række kæder inden for kontorudstyr også er med på vognen.

Google introducerer også Chromebooks til detailhandelen på i alt ti andre markeder som eksempelvis Storbritannien, Australien, Frankrig, Holland og Sverige, hvor det er detailkæder som Media Markt og Dixons, der får Chromebooks på hylderne.

I Sverige bliver det den Dixons-ejede kæde Elgiganten, der kommer til at stå for salget. Det kan derfor undre, at Google har valgt at gå uden om Danmark, hvor Elgiganten står ualmindeligt stærkt.

Men det er der ifølge Elgigantens danske salgschef, Jan Kirkedal, en ganske enkel forklaring på:

"Chromebooks understøtter ikke Java, og det bliver jo i Danmark brugt i blandt andet NemID. Så vi er blevet enige med Google om at lade være med at sælge Chromebooks i Danmark. Det ville skabe en risiko for, at kunderne fik en dårlig oplevelse, og det er hverken vi eller Google interesserede i," siger Jan Kirkedal.

Læs mere:

Google udvikler Chromebook med touch

Trods præmie på 850.000 kroner: Ingen kunne knække Chrome OS


Google gør Chrome klar til danske firmaer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere