Artikel top billede

Derfor skal vi have endnu flere ind på it-uddannelserne

Selv om der er markant ledighed blandt unge it-folk, skal der endnu flere ind på de danske it-uddannelser. Det understreger brancheorganisationerne.

Nye tal fra Prosa viser, at der stadig er markant ledighed blandt unge it-folk under 29 år. Det er øjensynligt de unge, der generelt bliver ramt hårdest, når jobmarkedet ikke går så stærkt.

Det kan du læse mere om her.

Men hos brancheorganisationerne ser man ikke ledigheden blandt de unge som et tegn på, at der skal drosles ned på it-uddannelserne.  

Både Dansk IT og IT-Branchen påpeger nødvendigheden af, at Danmark løber endnu hurtigere på it-uddannelsesområdet.

"Det er meget vigtigt, at vi har en løbende dialog om uddannelse, så de behov, der er i erhvervslivet, bliver matchet. Men der er for få, der vælger en it-uddannelse, og vores medlemmer så meget gerne, at mange flere valgte den vej fremadrettet," siger Mette Lundberg, der er direktør for politik og kommunikation hos IT-Branchen.

Hun forklarer, at medlemmerne af IT-Branchen allerede igennem flere år har arbejdet målrettet på at gøre it-karrieren mere attraktiv for unge. Her er it-universitetet et godt eksempel på en attraktiv it-uddannelse, mener hun.  

Dansk IT er også enig i, at uddannelse er et meget vigtigt område, som vi i Danmark selvfølgelig skal satse benhårdt på.

"En it-uddannet i 2013 er simpelthen bare en rigtig god uddannelse. Det er en utrolig bred uddannelse, for alle brancher har jo sådan set brug for it-kompetence. Der er bare rigtig mange stillinger, og det kommer ikke til at falde," siger Carsten Nørgaard, formand for Dansk IT.

Virksomhederne har også selv et ansvar

Mange virksomheder råber især på specialiserede it-udviklere, og her har virksomhederne allerede problemer med at rekruttere de rigtige folk.

Derfor er det i lige så høj grad op til virksomhederne selv at få skabt de specialister, der er brug for i Danmark, hvis vi skal være helt fremme i it-toget.

Virksomhederne kan ikke bare sidde og kigge ud i luften, indtil den rigtige it-profil dukker op, understreger Dansk IT.

Virksomheder skal påtage sig et ansvar

"Det er sjældent, at man møder den helt ideelle it-profil. Der er mange gode folk med en lang erfaring eller ny uddannelse klar. De er vant til at præstere og kommer tit med en masse gåpåmod. Giv dem en ny opgave, som de skal lære fra bunden, og så skal du se, hvor hurtigt det går," pointerer Carsten Nørgaard og fortsætter:

"Vi ser altså rimelig lyst på situationen. Der er bunker af ansøgninger til opslåede stillinger - både nyuddannede og erfarne folk, der er løbet tør for arbejde. Her bliver virksomhederne også nødt til at påtage sig deres ansvar, men det synes jeg også rigtig mange gør."

Svært at rekruttere de rigtige folk

Mette Lundberg er enig i, at virksomhederne også har et fælles ansvar - men påpeger, at Danmark alligevel er nødt til at fokusere hårdt på at få flere it-kompetente folk.

"Virksomhederne har jo en stor interesse i at få de rigtige og gode kompetencer ind i deres virksomheder, og her har de selvfølgelig også en stor rolle at spille i den udvikling.  Der er allerede mange virksomheder, der tager nyuddannede ind for eksempel ved hjælp af forskellige akademier og lignende," siger hun og fortsætter:

"Men vi har jo set virksomheder, der bliver nødt til at sige nej til opgaver, fordi de mangler folk. Det er selvfølgelig ikke nogen særlig god situation, for det lægger en dæmper på væksten," siger Mette Lundberg.

Hun henviser endvidere til IT-Barometeret fra 2013. Analysen peger på, at hver fjerde it-virksomhed mangler it-folk. Herudover står det åbenbart så skidt til, at 23 ud af 169 it-virksomheder har svaret, at de har haft tre eller flere ubesatte it-stillinger. 

Alt imens virksomhederne åbenbart ikke altid lige kan finde de rigtige it-profiler, er ledigheden stadig ikke noget at råbe hurra for, særligt hos de unge og ældre.

"Fordelt på alder er det tydeligt, at det er de unge, der primært er ramt af ledigheden. Både dem under 25 år samt de 25-29-årige har ligget markant over den gennemsnitlige ledighed. Siden medio 2011 har dog også de 55-59-årige haft en overledighed," meddeler Prosa. 

Læs også:

Så svært er det for unge it-folk at få job

Her har du sværest ved at få et nyt it-job

nge vælger it-fagene for at få job




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere