Artikel top billede

Den administrerende direktør hos IBM Danmark, Lars Mikkelgaard-Jensen, sendte mandag i sidste uge en mail ud om fyringsrunden, hvis omfang er mørklagt.

Sådan fyrede IBM danske ansatte

Fyringsrunden hos IBM i Danmark fulgte en nøje tilrettelagt drejebog fra den første mail fra firmaets topchef til de fyrede medarbejderes genplaceringssamtaler.

Fyringer er altid slemme, men når det skal være, så mener talsmanden for Finansforbundet og formanden for personaleforeningen hos IBM, Oluf Nielsen, at det er foregået efter bogen hos IBM i Danmark.

"Fyringer er altid forfærdelige, men vi må sige, at vi har fået vores ønsker igennem omkring fratrædelsesordninger," siger han.

Han oplyser, at det er de samme vilkår som ved sidste års fyringsrunde.

Læs mere om den her.

Oluf Nielsen oplyser videre, at IBM og fagforbundene har aftalt ikke at oplyse antallet af fyrede medlemmer.

Mail fra topchef

Det hele startede for cirka fem ugers tid siden med varslinger.

I mandags udgik så en mail fra IBM Danmarks administrerende direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen, hvor det blev beskrevet, at om onsdagen skulle alle møde ind om morgenen på arbejdspladsen.

"Onsdag blev de udvalgte så kaldt ind til afskedigelsessamtale," forklarer Oluf Nielsen.

De blev alle tilbudt genplaceringsrådgivning og samtale hos et firma, ligesom de blev tilbudt en samtale med et fagforbund.

"Det tog langt de fleste imod," siger Oluf Nielsen

Han glæder sig især over, at der nu fokuseres på genplacering.

"Det er vigtigt, at de afskedigede får hjælp til at finde noget nyt," udtaler han.

IBM i Danmark har en omsætning på over syv milliarder kroner. Og for første gang i flere år har selskabet leveret et overskud på bundlinjen.

1.500 IBM-stillinger væk

Igennem årene er selskabets antal ansatte skrumpet gevaldigt.

På fire år er antallet således blevet skåret med cirka 1.500 stillinger hos IBM Danmark.

Således havde IBM Danmark i år 2008 4.740 ansatte, mens det tilsvarende tal fra regnskabet i 2012 er nede på 3.231 ansatte.

Sidste år fyrede IBM cirka 170 medarbejdere.

Det kan du læse mere om her.

IBM har ikke ønsket at kommentere artiklen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere