Artikel top billede

Nye vinde på vej for sikkerheds-ansvarlige: Sådan bliver fremtiden

Nye markante tendenser vil for altid forandre de it-sikkerhedsansvarliges arbejde. Se her hvordan.

Virksomhederne er under hårdt pres og kan blive nødt til at ændre hele deres tilgang til it-sikkerhed.

Sådan lyder det fra analysehuset Gartner, der peger på en kombination af en række kræfter, der tilsammen vil ændre it-sikkerhedsfolkenes arbejde.

Disse kræfter inkluderer ifølge Gartner blandt andet big data, sociale tjenester, mobil og cloud computing.

Gartner peger på, at ikke mindst cloud computing er i fuld gang med at blæse nye vinde ind over den traditionelle opfattelse af it-sikkerhed.

Cloud-tjenester

"Det gælder især, når slutbrugere tilgår cloud-tjenester uden it-afdelingens godkendelse. Det betyder, at klassiske sikkerheds-funktioner som antivirus og firewall bliver mere og mere ineffektive," siger Gartner-analytiker Ray Wagner.

Ifølge Gartner bliver det sværere og sværere at opdate infektioner og kompromitterede filer i virksomhedernes it-netværk.

Det skyldes, at alle pakker i et netværk er mål i dag.

"Monitorering bør betragtes som noget helt grundlæggende i arbejdet på at opdage angreb," siger Ray Wagner.

Gartner anslår, at 75 procent af it-budgetterne i 2020 vil blive anvendt på tiltag til hurtig reaktion på it-angreb. I dag anvendes omkring 10 procent af it-investeringerne på denne type tiltag.

Ray Wagner peger på, at det typiske it-sikkerhedsjob i dag enten handler om aktiv sikkerhedshåndtering med et teknisk fokus eller sikkerheds-håndtering med aktiv involvering i forretnings-strategierne.

Men den bedste retning fremover er ingen af disse to.

I stedet bør it-sikkerhedsfolkene fokusere på at udvikle en mere kreativ tilgang til sikkerheds-spørgsmålene.

Det skyldes blandt andet, at cloud computing mindsker behovet for teknologiske sikkerheds-kompetencer i form af programmører, sikkerheds-testere og database-administratorer.

Truslen fra de ansatte

Den mobile trussel

En anden ting, der vil være motor under sikkerheds-folkenes nye roller, er tendensen med, at de ansatte medbringer og anvender deres egne computere og smartphones til deres arbejde, 'Bring your own device.'

"Sikkerhedsfolkene forsøgte at sige 'nej,' men det virkede ikke," siger Ray Wagner.

Han mener, at sikkerheds-folkene i virksomhederne nu vil begynde at bevæge sig fra en form for fjendtlighed mod de ansattes egne computere og smartphone, til i stedet at forsøge at håndtere dem.

Her vil identitets-styring og indholds-afhængig sikkerhed komme til at spille en central rolle, mener Gartner.

Identiteterne skal håndteres

Netop identitets-styring og nye former for adgangskontroller kommer ifølge Gartner til at blive et vigtigt område for de sikkerheds-ansvarlige at håndtere i de kommende år.

"Vi kan blive nødt til at kigge på disse områder på en ny måde," siger Ray Wagner.

Han peger på, at den voldsomme accelleration i udbredelsen af sociale tjenester, som ikke stiller særlige krav til, at brugerne verificerer deres identitet.

Læs også:

Firmaer er alt for længe om at opdage angreb

CPR-hacket: Danmark har mistet sin digitale uskyld

Overblik: Det store CPR-hack - så alvorligt er det




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere