Artikel top billede

Så enorme mængder data har CSC-hackerne stjålet hos politiet

Millionvis af danske CPR-numre er blevet downloadet og kopieret i den store CSC-hackerskandale. Rigspolitichef siger, at der ikke er nogen grund til bekymring, selv om han undrer sig over CSC's sikkerhed.

Alle danskere med et kørekort har angiveligt fået stjålet deres CPR-numre.

Det er sket i forbindelse med det store hackerangreb, der er blevet begået på Rigspolitiets dataregistre hos it-leverandøren CSC i perioden fra april til august 2012.

Derudover er der en række andre oplysninger om eksempelvis eftersøgte danskere i Schengen-samarbejdet, som har fået stjålet deres personoplysninger.

Det fortæller rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg på et improviseret pressemøde foran Rigspolitiets bygning i København.

Fire millioner CPR-numre 

Han vurderer, at op mod fire millioner CPR-numre kan være blevet downloadet og kopieret i forbindelse med hackerangrebene.

Jens Henrik Højbjerg maner dog til besindighed, da han understreger, at CPR-numrene ikke umiddelbart kan knyttes sammen med navne, og at data desuden har været krypterede.

"Der er derfor ingen grund til bekymring," siger rigspolitichefen til de fremmødte journalister.

Rigspolitichefen forklarer, at han umiddelbart ikke ser nogen grund til at kontakte de berørte danskere, da der indtil videre ikke er konstateret misbrug af nogen art.

Alligevel opfordrer han alle til at vise agtpågivenhed over for fremtidige hændelser, som virker mystiske.

Undrer sig over CSC

Trods sin panikafvisende attitude er Jens Henrik Højbjerg ikke sen til at udtrykke betænkeligheder for sikkerheden hos rigspolitiets it-leverandør CSC.

"Jeg er meget, meget bekymret for, at den slags overhovedet kan finde sted, og dette er en meget, meget alvorlig sag," lyder det fra Jens Henrik Højbjerg.

Han fortsætter:

"Vi forventer jo, at CSC har den højeste sikkerhed på det her område, så vi er meget ærgerlige over, at det er sket. Men vi arbejder også hårdt på at sikre, at det ikke kan ske igen," fortæller Jens Henrik Højbjerg om den store data-fadæse.

Anholdelser og ransagninger

Indtil videre er sagen kulmineret med, at politiet i Danmark har udstedt en udleveringsbegæring på den svenske Pirate Bay-stifter Gottfrid Svartholm Warg, mens en dansk statsborger i dag sidder i grundlovsforhør i Retten ved Frederiksberg sigtet for hackerangrebene.

Politiet har undervejs i sin efterforskning beslaglagt pc'er, papirer og ikke mindst datadokumenter fra de millionvis af downloads af CPR-numre, som blandt andet er sket fra Motorkøretøjsregistret.

Sagen udspringer af svensk efterforskning på Gottfrid Svartholm Warg formodede indbrud på Logica-servere (nu CGI) og netbank-indbrud hos Nordea, hvor motiverne angiveligt har været af økonomisk art.

Jens Henrik Højbjerg ønsker på nuværende tidspunkt ikke at spekulere i motiver i CSC-sagen.

"Det er på nuværende fuldstændig umuligt at sige noget om motiver, men det kan jo eksempelvis enten være økonomisk motiveret eller for at vise, at man kan komme ind i centrale registre," lyder det fra rigspolitichefen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel