Artikel top billede

13 måder at bruge nettet til at få nyt job

Brug nettet og fantasien, når du søger job. Her er 13 danske og internationale eksempler.

Rap din ansøgning

Hvordan skiller man sig ud i bunken af ansøgninger, som de fleste jobopslag resulterer i?

Man bruger selvfølgelig de evner, som man forventer at blive ansat på - og en stor portion fantasi.

Her på siderne har vi samlet vellykkede eksempler på ansøgninger og cv'er, der afviger fra den traditionelle model med to stykker A4-papir.

Ansøgning i ren kode

Mange ansættelser sker i dag via netværk. En anden tendens er, at man ikke længere bliver ansat på fine referencer fra sine tidligere chefer - men på sine evner og det man har udrettet.

Derfor er det helt naturligt at skilte lidt med sin kunnen.

Det gjorde Rune Grønkjær for nogle år siden, hvor han lavede et digitalt cv i javascript. (Se skærmbillede her på siden). Et jQuery-plugin skriver cv'et ud i en HTML-template. Ansøgningen ligger stadig på hans blog.

Kommunikatør og social medie-jonglør Jonas Juhler Hansen fremviser også sine evner på nettet. Her er der tale om klar og humoristisk kommunikation i form af en Powerpoint-præsentation, der ellers er berygtet for at være hjemsted for netop buzzword og bullshit-bingo.

Se cv'et på Slideshare eller klik selv gennem Powerpoint-præsentationen her:

Svenske Kalle, der gerne ville finde job på et pr-bureau, har godt nok lavet et traditionelt cv, men det er denne video, der har sikret ham mest omtale.

En rap hvor han med rim - og uden jantelov - lovpriser sine egne evner.

Grafiker pakket i plastik

Louise Rose ville gerne have et job hos bureauet Komfo, der især er kendt for Facebook-marketing.

I den kontekst er det selvfølgelig naturligt at lave sin egen kampagne på netop Facebook.

Vi har også berettet om Sebastian Christensen, der forsøger at fange sin kommende chefs opmærksomhed via Facebook-annoncer.

Og når man søger job hos LEGO, er det selvfølgelig oplagt at bygge sin ansøgning...med LEGO-klodser.

Grafiker uden udløbsdato

En fransk designer blev ansat efter at have kreeret en ansøgning, der ved første øjekast lignede et almindeligt opslag på Amazon.

Denne danske grafiker tog også sine grafiske evner i brug, da han konstruerede sin åbne ansøgning i form af en reklame. Med ham selv som et stykke kød.

Skriv din ansøgning med sne

En mere målrettet jobsøgning viste Oskar Nunan, der gerne ville ansættes af Wonderful Copenhagen.

Derfor lavede han hjemmesiden Dearwonderful-copenhagen.com, hvor han i tekst og animationer agiterer for, at det var ham, der skulle ansættes.

Inspirationen til den målrettede ansøgning har han måske hentet hos Matthew Epstein, der for nogle år siden fik en del omtale med sin hjemmeside med den ligefremme URL: Googlepleasehire.me. En hjemmeside stramt designet efter Google egen designskabelon.

Ansøgning i sne

Danske Frederik Joen Nielsen søgte i år job inden for økonomi, men det var hans YouTube-video og hjemmelavede piano-hit, der fik folks øjne op for ham.

Selv om der er langt fra økonomisk markedsføring til popsange, så virkede fremgangsmetoden. Han blev ansat tidligere i år.

En anden gut gav også sin ansøgning lidt melodi ved at komponere den i Spotify. Sangtitlerne på denne spilleliste udgør introduktionen til hans ansøgning.

I 2010 gjorde Kent Riddersholm Nielsen sig ekstra ihærdig for at kapre opmærksomheden hos det århusianske bureau Recommended. Simpelthen ved at skrive sin korte ansøgning i sneen på parkeringspladsen foran bureauet.

Og så er der den mere analoge tilgang - som dog også virkede:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere