En stor del af kontakten med det offentlige foregår efterhånden digitalt. På en række områder er betjeningen flyttet ud på nettet. Det gælder alt fra ansøgning om børnepasning til oplysning om flytning og tilmelding til ungdoms-uddannelser. Men det er kun den første bølge. Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor fortsætter i de kommende år.
Den fælles målsætning fra regeringen, kommunerne og regionerne er, at 80 procent af al kommunikation med det offentlige skal foregå via digital selvbetjening inden 2015. Det er slut med at møde op ved skranken på rådhuset.
Flere end 600 af de it-folk, der til dagligt arbejder med at udvikle de nye digitale services, var samlet i Musikhuset Aarhus onsdag til konferencen "Offentlig digitalisering 2013".
Programmet for konferencen var bygget op omkring foreningen Dansk IT's Danmark 3.0-projekt, der sætter fokus på mulighederne og konsekvenserne ved den igangværende globale digitalisering. Projektet skal bidrage med ideer til at gøre Danmark til et såkaldt d-land; et land, der baserer dets økonomi og udvikling på de digitale muligheder.
Digitaliseringen ændrer demokratiet
Budskabet er således, at udviklingen fra industrisamfund til digitalt samfund bliver et paradigmeskifte på linje med skiftet fra landbrugs- til industrisamfund.
Men det rejser samtidig en række spørgsmål for den offentlige sektor. Skal staten definere og investere i den digitale infrastruktur, ligesom den gør med veje og forsyning? Hvordan håndterer man den stigende kompleksitet og afhængighed mellem samfundets kernesystemer?
Det er nogle af de spørgsmål, der blev sat til debat i Musikhuset. Der er også mere principielle spørgsmål, som hvordan digitaliseringen påvirker demokratiet, og hvordan man skal erstatte de love, der var grundlaget for det industrialiserede samfund.
"Der venter mange udfordringer forude. Det er nødvendigt at arbejde på tværs af sektorer, og vi skal have styrket brugeroplevelsen. Samtidig bliver hackerne mere sofistikerede, og det gør vi heldigvis også. Der har allerede været udfald, og det kommer også til at ske fremover," sagde Lars Frelle-Petersen, der er direktør for Digitaliseringsstyrelsen, i sin keynote.
Han forsvarede samtidig beslutningen om at bygge NemID-løsningen til fælles login sammen med bankerne - selvom man valgte at satse på Java-teknologien, som nu måske er på vej ud.
"Med den gamle digitale signatur tog det fem år at få en million brugere. Med NemID nåede vi den første million allerede på fire måneder," understregede han.
Der er stadig mere end 400.000 private virksomheder uden NemID og endnu flere uden en eBoks. Men Folketinget vedtog sidste år "Lov om Obligatorisk Digital Post", som betyder, at alle virksomheder automatisk skal have en digital postkasse i løbet af 2013. Desuden får alle borgere, som ikke allerede kan modtage digital post, automatisk en internet-postkasse den 1. november næste år.
Ifølge Lars Frelle-Petersen er der stadig store forskelle, når det gælder digitaliseringen i det offentlige.
"På sundhedsydelser er man meget langt fremme, men andre områder som undervisnings-sektoren er stadig svage. Vi skal have øget digital undervisning i folkeskolerne, og digitale læremidler skal integreres bedre, men der er stadig tvivl om, hvorvidt digital undervisning overhovedet er bedre end traditionel kateder-undervisning," lyder hans vurdering.
Digitaliseringens konsekvenser for forholdet mellem lovgivningen, demokratiet og borgeren er også temaet for et debatoplæg fra Danmark 3.0-projektet, "Hvornår springer Danmark ud som et d-land?" Det opfordrer til at tage hånd om problemet fra politisk hold og organisere samfundet, så man får størst mulig gavn af teknologien.
Digital borgerservice efter oversvømmelse
Aarhus Kommune har selv udnyttet de digitale muligheder efter de oversvømmelser, som kommunen de sidste år har været ramt af. I efteråret 2006 var der et ekstremt højvande, i 2007 store oversvømmelser langs åerne efter langvarig vinterregn og snesmeltning og senest i august 2012 oversvømmelser efter skybrud.
Her har man gjort faglig kompliceret viden tilgængelig på kommunens hjemmeside, hvor borgerne kunne se, hvilke områder der er i risiko-zonen. Den digitale indsats efter oversvømmelserne var da også omdrejningspunktet for kommunens eget oplæg på konferencen.
Deltagerne på konferencen, der fortsætter torsdag, kan vælge mellem fem forskellige spor, og i løbet af de to dage er der også tid til at networke og møde en bred vifte af leverandører af digitaliseringsydelser til den offentlige sektor. Der er også et Codelab, hvor deltagerne kan se mulighederne der er opstået med frisættelsen af grunddata.
Dansk IT betegner selv sit arrangement som en videreførelse af Digitaliserings-konferencerne, som Digitaliseringsstyrelsen og tidligere IT og Telestyrelsen de sidste mange år har afholdt i Aarhus, men som nu er blevet ændret til en en-dags-konference med strategisk fokus i København.
Konceptet for den nye konference er næsten det samme, og meningen er at fortsætte traditionen med fokus på de forskellige temaer, der har berøring med den offentlige digitalisering. Temamæssigt er konferencen bygget op omkring digitale fundamenter og services, it-kontrakter og udbud, sikkerhed og optimering af digitale processer.
Mexico kopierer Google
Tyske SAP havde sendt sin chef for offentlige løsninger, Michael Pittelkow, der præsenterede en række konkrete eksempler på offentlige portaler fra forskellige lande. Mange af løsningerne kan virke bizarre set med danske øjne - som den mexicanske portal gob.mx, der minder om Google, eller en saudi-arabisk jobtjeneste, hvor man kan klikke på en knap for at starte egen virksomhed.
Men nogle af løsningerne er også langt forude for det, som kendes i Danmark. I Sydkorea kan enhver borger - og udlænding - således afgive en begæring til alle myndigheder. Her kan man altså klage over alt fra gadelamper til flylarm, og det bliver automatisk formidlet videre til den relevante person. Alle backend-systemer er integreret i samme løsning.
Pittelkow talte om en Google-effekt (mennesker og information er ikke længere skjult), en Skype-effekt (afstanden betyder ikke noget) og en Facebook-effekt (alle forhold bliver virtuelle).
Han opfordrede til øget koordinering mellem offentlige og private digitale økosystemer.
"Digitalisering kræver et paradigmeskifte. Du er nødt til at definere, hvor du vil hen, formulere en klar politik og udvikle services der understøtter denne vision i samarbejde mellem offentlige og private aktører. Min erfaring er, at der hurtigt kommer mange uklare visioner på bordet. Tænk på tværs af sektorer og tænk uden for boksen," sagde Pittelkow.
Men som eksemplet med Java og NemID viser, kan man også hurtigt ende med at satse på den forkerte teknologiske hest. Lars Frelle-Petersen dæmper forventningerne til vilde teknologiske eksperimenter fra det offentlige.
"Vi vil altid være bagud i forhold til den teknologiske udvikling. Borgerne har en forventning om, at det offentlige skal være konservativ. Det er altså ikke nødvendigvis sådan, at vi skal lægge en masse ting ud på Facebook, blot fordi der er mange mennesker, der bruger det. Men vi kan heller ikke undgå den teknologiske udvikling. Derfor handler det om at satse på holdbare standarder," sagde Frelle-Petersen i debatrunden om de nationale aktørers rolle i realiseringen af de nationale mål.
Et af midlerne for at få mere effektive løsninger og samtidig spare penge er, at flere kommuner går sammen om at etablere fælles driftsselskaber. Direktør Peter Olrik fra Egedal Kommune kunne fortælle, at man regner med besparelser på omkring fem millioner kroner om året ved at etablere et såkaldt paragraf 60-selskab, der skal sørge for drift og support af it i Egedal, Ballerup og Furesø.
Besparelsen skal blandt andet hentes hjem gennem stordriftsfordele, standardisering og mindre behov for eksterne konsulenter.
