Der er ikke meget jantelov over udviklerne af en flot kaffe-app til Apples iPad.
App'en hedder slet og ret: Great Coffee App.
Greatcoffeeapp.com er lavet af en gruppe udviklere fra Kasakhstan, og de har ret i, at app'en er ganske "great".
Der er tale om en app for kaffeafficionados, der gerne vil lære lidt mere om deres favorit drik - og lære at lave den til perfektion. Men grønne mokka-drikkere kan også finde inspiration. I alt har app'en forklaringer og video-gennemgange af 16 velkendte kaffedrikke (se listen i faktaboks).
En række erfarne baristaer har hjulpet med at lave demonstrationerne, og der er kælet lige så meget for designet, som der er blevet kælet for kaffebønnerne. Blandt med specialkomponeret musik og knivskarpe fotografier, der udnytter Retina-skærmen. Brugerfladen udnytter også mediet. For eksempel skærer man kaffekopper over og får et overblik over koppens indhold ved at swipe.
App'en findes kun til iPad. Den koster lidt penge, men det er trods alt lidt mindre end en god kop kaffe ude i byen (3 dollar).
Hver uge anbefaler ComON dig en ny app til iOS, Android eller Windows Phone. Se dem alle her. Har du et forslag til en app, vi bør skrive om, er du velkommen til atsende os en mail.