Artikel top billede

Datatilsyn: Radikale måtte gerne fiske stemmer med cookies

De Radikale fik kritik for at bruge cookies til at ramme tvivlende folketingsvælgere. Nu har Datatilsynet afgjort sagen.

Gik De Radikale over stregen - og overtrådte loven - da partiet anvendte cookies i den seneste valgamp? Nej, siger Datatilsynet nu.

I november 2012 skrev Jyllands-Posten i en række artikler, at De Radikale overvågede og registrerede vælgeres politiske holdninger under valgkampen i 2011.

Årsagen var en onlinekampagne, hvor besøgende på hjemmesider kunne svare på nogle politiske spørgsmål. Via cookies fulgte besvarelserne med brugeren rundt på nettet, og han eller hun blev præsenteret for reklamer for De Radikale - hvis de besøgende blev vurderet som en mulig stemmegiver.

Hos Jyllands-Posten blev cookies, der retteligt er tekstfiler, oprindeligt beskrevet som "programmer". Det kunne få læsere uden indsigt i nettets anatomi til at tro, at en cookie kunne sidestilles med, at Margrethe Vestager havde sneget sig ind i deres private computer - og nu overvågede dem.

De tekniske misforståelser var med til at forplumre en relevant debat. Nemlig om De Radikale med datahøsten samlede og samkørte personhenførbare oplysninger i strid med persondataloven.

Det har Datatilsynet nu kigget på. Og i sin afgørelse af sagen frikender tilsynet partiet.

Vil I gøre det næste gang?

Datatilsynet lægger vægt på, at partiet har redegjort, at "der ikke er sket indsamling af ip-adresser, og at det ikke er muligt for Radikale Venstre eller andre at sammenholde informationer indsamlet ved hjælp af cookies med personoplysninger, der med den pågældendes samtykke er indtastet på hjemmesiden".

Desuden har de indsamlede cookieinformationer ikke været delt med tredjemand. 

Datatilsynet, der nu betragter sagen som afsluttet, har lagt afgørelsen her. Datatilsynet kan dog ikke udelukke, at nogle af de indsamlede cookieinformationer kan henføres til enkeltpersoner, som kan identificeres, men tilsynet har ikke fundet eksempler på, at det er sket.

"Vi er naturligvis glade og yderst tilfredse med, at både Erhvervsstyrelsen og Datatilsynet entydigt har bekræftet, at Radikale Venstre ikke har gjort noget ulovligt," siger Rasmus Grue Christensen, sekretariatschef i Radikale Venstre, i en pressemeddelelse.

Siden folketingsvalget er der kommet en ny cookiebekendtgørelse, som stiller højere informationskrav vedrørende brugen af cookies.

Ville I bruge den samme kampagne til næste valg?

"Vi er ikke blevet afskrækket af at bruge cookies. Det er jo en fuldstændig integreret del af nettet - for os og alle andre. Det har relevante myndigheder også understreget i denne sag," siger partisekretæren.

"Vi er ikke gået i gang med at designe detaljerne i vores næste folketingskampagne. Men det er klart, at vi til den tid selvfølgelig vil nærstudere om og hvordan den nye bekendtgørelse og præcisering af cookieloven i givet fald skal have konsekvenser for os," siger Rasmus Grue Christensen til ComON.

De Radikale har i reklamebranchen fået ros for sin kampagne og fortæller i forbindelse med "Advertising Effectiveness Award 2012" åbent og detaljeret, hvordan den er opbygget. Læs hele beskrivelsen: 

(Advertising Effectiveness Awards Det Radikale Venstre pdf)

Found at ebookbrowse.com




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering