Artikel top billede

Autister skal teste software for it-gigant

I de kommende år vil den tyske softwaregigant SAP uddanne hundreder af autister til softwaretestere og programmører.

Det anslås, at 1 procent af verdens befolkning lider under en eller anden form for autisme. Derfor har den tyske softwaregigant SAP nu sat som målsætning, at 1 procent af virksomhedens medarbejdere skal være personer med autisme inden år 2020.

Der er omkring 65.000 ansatte hos SAP, og det betyder så, at der skal ansættes mindst 650 autister i de kommende år.

SAP har indgået et samarbejde med det danske firma Specialisterne om at ansætte personer med autisme eller Aspergers Syndrom, som er en mildere form for autisme. De skal nu uddannes til software-testere, programmører og data-specialister.

Specialisterne arbejder med at udnytte personer med autismes særlige talenter til at få job i it-branchen, men det nye samarbejde er det første af sin art for selskabet.

I første omgang skal samarbejdet gælde for Indien og Irland, hvor det er i startfasen, men i løbet af året skal det udvides til Tyskland, Canada og USA.

De første autister blev ansat i SAP's indiske udviklings-afdeling i 2011, og et pilotprojekt med Specialisterne startede sidste år i Irland.

SAP's globale HR-chef Luisa Delgado understreger, at man leder efter folk, der tænker anderledes og innovativt.

"Både vi og Specialisterne har en tro på, at innovation opstår "på kanterne". Hvert menneske har andre og unikke egenskaber," siger Luisa Delgado.

De første erfaringer fra pilotprojekterne i Indien og Irland viser, at produktiviteten bliver bedre i blandede udviklerhold. SAP Labs India har også udviklet en iPad-app, "Bol", der skal bruges i undervisningen af børn med autisme.

Specialisterne er grundlagt af danske Thorkild Sonne i 2004 og er ejet af Specialist People Foundation, der er en non-profit organisation.

De fleste af firmaets ansatte har selv fået diagnosticeret autisme, og de arbejder til daglig med programmering, software-testning og indtastningsopgaver.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere