Telia genopliver dansk ADSL

Telia er igen begyndt at sælge ADSL-linier i Danmark, men foreløbig kun som sikre dataforbindelser til erhvervskunder. Det svenske selskab er endnu ikke klar til privatmarkedet.

Telia er igen begyndt at sælge ADSL-linier til danske kunder.

Det sker, efter at det svenske teleselskab lukkede den danske ADSL-forretning i 2002 i forbindelse med en katastrofeopbremsning, hvor næsten halvdelen af medarbejderne i fastnetdelen af det danske selskab blev fyret, og der blev foretaget af- og nedskrivninger, som gav et rekord-underskud på 4,8 milliarder kroner.

Telia var lige gået på markedet, da lukningen kom med den begrundelse, at det ikke kunne lade sig gøre at tjene penge på ADSL herhjemme.

Skuffede privatkunderne

Dengang skuffede Telia en række privatkunder, som var ved at lade sig lokke af meget attraktive ADSL-priser.
Idag skal de skuffede kunder dog ikke glæde sig for tidligt.

Indtil videre har Telia nemlig kun genoptaget ADSL-salget til virksomheder og medarbejdernes hjemmearbejdspladser.

De bliver slet ikke markedsført som ADSL, der udelukkende fungerer som bæretjeneste for datateknologien MPLS. Med den teknologi er det enkelt og smidigt at levere sikre opkoblinger.

- Vores ADSL til erhvervslivet er en god forretning i sig selv, forsikrer direktør Peter Bredgaard, Telia Networks.

- Der er mange, som leverer bredbånd til private, så kunderne banker ikke på døren af sig selv. Men erhvervslivet har et stort ønske om at se os som MPLS-leverandør, tilføjer han.

Peter Bredgaard betegner ADSL-salget som "en blød og forsigtig begyndelse".

På længere sigt er han overbevist om, at Telia også bliver nødt til at sælge bredbånd til private ud over til kabel-tv-kunderne i Telia Stofa. Men han vil ikke ud med nogen tidsplan.

- På koncernniveau synes vi ikke, at timingen er rigtig lige nu. Og den dag vi kommer på markedet, skal det også være med noget interessant. Ellers skal vi blive væk, lyder meldingen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel