Artikel top billede

Sådan toptuner Google sin søgemaskine

I 15 procent af alle søgninger skal Googles søgemaskine anstrenge sig noget kraftigere end normalt med at levere et brugbart søgeresultat. Læs her om Googles arbejde med at toptune sin søgemotor.

Det er ikke småting, der ryger igennem Googles søgemaskine, som ifølge statistiksitet StatsCounter sidder på lige godt 90 procent af det globale søgemarked.

Den ultra-enkle hjemmeside med et farverigt logo, ét søgefelt og to søgeknapper bliver brugt omkring 100 milliarder gange om måneden, hvilket vil sige cirka 3,3 milliarder gange om dagen - oftest med en minimal ventetid på søgeresultaterne, der siden efteråret 2010 kommer frem, mens du taster.

Men sommetider skal Googles søgemaskine tænke sig ekstra godt om.

For omkring 15 procent af alle daglige søgninger svarende til 500 millioner efterspørgsler er aldrig set før, og sådan har det næsten altid været i søgemaskinens 15-årige liv.

"Vi bliver nødt til at løse det problem," siger John Wiley, chefdesigneren for Googles søgemaskine, til Bloomberg TV med henvisning til, at søgeprocessen kan optimeres.

Sådan vil Google løse problemet

Ifølge Google er der 30 billioner - 30.000 milliarder - unikke webadresser på nettet.

Og for at blive endnu hurtigere til at svare på de hidtil ukendte spørgsmål og søgestrenge, så pløjer søgeselskabet dagligt igennem 20 milliarder websider om dagen i jagten på data, der kan omsættes til hurtigere leverede søgeresultater.

Derudover benytter Google også sin såkaldte Knowledge Graph, der blev introduceret i USA i 2012, hvor søgegiganten forsøger at forbedre sine søgeresultater via en forståelse for søgerens intentioner og konteksten for søgningen.

Knowledge Graph indeholder således en database over 570 millioner enheder, som eksempelvis mennesker og begivenheder, hvor der indtil videre er samlet omkring 18 milliarder forbindelser mellem disse mange enheder.

Google erkender dog samtidigt til nyhedsmediet CNET, at Knowledge Graphs semantiske søgeresultater indtil videre kun er på én procent af sit fulde potentiale. 

Husker de gamle brugere

Udover at servicere fremtidens brugere med semantiske søgeresultater i eksempelvis Google Glasses, arbejder Google også med brugere, der stadig holder fast i fortidens browser-teknologier som eksempelvis Netscape og Internet Explorer 6.

"Vi bliver nødt til at fortsætte med at designe til tidligere og ældre browserteknologier, så de brugere også får en god oplevelse," forklarer Googles søgemaskine-chefdesigner John Wiley til Bloomberg TV.

Du kan læse mere om Googles arbejde med sin søgemaskine her, eller selv blive bedre til at tvinge gode, relevante resultater ud af søgemotoren her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere