Artikel top billede

Så stor er Microsofts ukendte danske konsulent-forretning

Microsoft står selv bag en af de største konsulent-forretninger på det danske it-marked. Men præcis hvor stor er en hemmelighed.

Med tusindvis af sælgere, teknikere og konsulenter står Microsofts forhandler-kanal for langt den største del af den omsætning, som kunderne betaler for produkter og andre ydelser fra softwaregiganten.

Men ved siden af den forretning, som går gennem forhandlerne, driver Microsoft i al stilhed selv en af de største konsulent- og supportforretninger på det danske marked.

I Microsoft Danmark går den del af forretningen under navnet Microsoft Services, som ifølge direktør Lars Bell fra Microsoft Services i dag består af flere end 60 højt specialiserede konsulenter plus flere end 40 supportere. Sagt på en anden måde udgør Microsoft Services tilsammen mere end 25 procent af de i alt 400 ansatte i Microsofts danske hovedsæde i Tuborg Havn.

Microsoft oplyser ikke, hvor stor en omsætning de enkelte forretningsenheder i koncernen har, og dermed kan man ikke få at vide, hvor meget forretning de flere end 100 danske medarbejdere hiver hjem til deres arbejdsgiver.

Men flere Microsoft-forhandlere vurderer over for Channelworld, at en omsætning på en million kroner pr. medarbejder er normalen i det marked, hvor Microsoft Services opererer. Det svarer til en samlet årlig omsætning på mere 100 millioner kroner, som på den måde bliver kørt uden om Microsoft egne forhandlere.

Direktør Lars Bell har tidligere forklaret, at Microsoft Services er sat i verden for at få især store kunder til at tage de nyeste og mest avancerede teknologier til sig. På den måde er Microsoft Services en teknologisk spydspids, som er med til at modne nye markeder og skabe vækst. Det vil i sidste ende også komme de selvstændige forhandlere til gode.

Microsoft Services blev etableret på det danske marked i 1995 og er siden da vokset fra omkring 20 medarbejdere til de nuværende godt 100 højt specialiserede konsulenter og teknikere. Dermed matcher Microsoft Services både når det gælder kompetencer og volumen nogle af de helt store konsulenthuse som NNIT, Netcompany, Atea, Proactive og CGI (tidl. Logica).

Læs mere:
Ny chef for Microsofts direkte salg: Vi vil ikke træde forhandlerne over tæerne
Forhandlere: Får vi lov til at sælge Surface Pro?
Microsoft bøjer sig: Redder forhandlere ud af licensklemme




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere