Artikel top billede

Billigere flybilletter: Momondo åbner data-posen

Andre brugeres søgninger hjælper dig med at finde de bedste flybilletter til prisen.

Buzzordet "big data" er stadig ikke et fasttømret begrebet ude ved kakkelbordene. Men nu giver den danske flybillet-søgemaskine Momondo os et håndgribeligt eksempel på, hvad hr. og fru. Danmark kan få ud af jonglering med store datamængder.

Momondo har tilføjet funktionen "Prisindsigt".

En funktioner der giver brugerne indsigt i en række data, som de ikke tidligere har haft. Data stammer fra andre brugeres tidligere søgninger på Monondo og kan i teorien gøre det muligt at finde billigere eller bedre billetter til prisen.

Funktionen er allerede online og dukker op, når du har lavet en søgning hos Momondo. Dog kun for 400 flyruter, hvor der er samlet tilstrækkeligt data. Senere vil man finde "prisindsigt" på flere ruter.

Sådan virker

Momondo peger på en tur til Rom som et godt eksempel på, hvordan den nye funktion virker.

Momondo har gemt og analyseret 4.751.078 priser på ruten mellem København og Rom. Erfaringerne viser, at EasyJet er det billigste flyselskab på den rute. Polish Airlines er til gengæld typisk det dyreste. Statistikken viser også, at tirsdag typisk er den billigste rejsedag. Her koster en billet i gennemsnit 1.939 kroner. Hvis du venter til fredag, vil du normalt få de dyreste priser, fordi gennemsnitsprisen er 2.458 kroner. 

Det er også tydeligt at se, at man helst skal rejse om aftenen, hvis man vil have billige billetter. Og hvis man køber sine billetter mindst 48 dage før afgang, er der bedst mulighed for at få billige billetter.

Se eksempel i skærmbilledet her på siden.

Fly aldrig om fredagen

Momondo håber, at funktionen - ud over billigere billetter - kan give forbrugerne et nemmere indblik i et ellers kompliceret marked.

"Det kan være en jungle at gennemskue flypriserne på nettet. Når vi giver brugerne frit udsyn til prisstrukturen, bliver det pludseligt logisk, hvorfor én billet er dyrere end en anden. Det betyder, at brugerne selv kan skrue på de parametre, der betyder noget for dem, og det hjælper med at skabe transparens på et komplekst marked - noget
vi hele tiden arbejder for," udtaler Martin Røssell, udviklingschef hos Momondo, i en pressemeddelelse.

Momondo indhenter dagligt over 600 millioner flypriser til brugere i hele verden.

Algoritmen kigger især på: antal dage til afrejse, tid på dagen, dag på ugen, sæson, lufthavn og luftfartselskab.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere