Artikel top billede

Dette spilfirma skal redde Star Wars

Det bliver Electronic Arts, der skal udvikle fremtidens Star Wars-spil.

Disney har nu indgået en eksklusiv aftale med spilfirmaet Electronic Arts, som får rettighederne til at udvikle spil baseret på Star Wars-universet. Det sker, efter at Disney har besluttet at lukke det legendariske spilstudie LucasArts, der står bag klassikere som Monkey Island-serien, Day of the Tentacle og mange Star Wars- og Indiana Jones-spil.  

LucasArts blev solgt til Disney-koncernen sidste år sammen med resten af George Lucas' galaktiske imperium, og i sidste måned valgte Disney så at afskedige de 200 medarbejdere og lukke spilstudiet.

Disney betalte omkring 22 milliarder kroner for Lucasfilm og de andre George Lucas-firmaer sidste år, og dermed har selskabet også fået licens til at producere nye Star Wars-film. Der er allerede tre film på vej, og de tilhørende spil skal nu udvikles hos Electronic Arts.

"Enhver spiludvikler drømmer om at lave spil til Star Wars-universet," lyder kommentaren fra EA-chef Frank Gibeau i en pressemeddelelse.

Samtidig beholder Disney dog rettighederne til spil på mobile og sociale platforme som Facebook samt helt simple onlinespil med Star Wars-tema.

Electronic Arts fortæller, at det er spiludviklerne hos Dice (Battlefield), Visceral (Dead Space) og Bioware (The Old Republic), der skal skabe de nye spil. De bliver baseret på Frostbite 3-motoren fra Dice.

Den første af de nye Star Wars-film fra Disney kommer i 2015. EA fortæller, at man også vil udvikle spil med helt nye historier, der ikke bygger direkte på filmene.

Det nu lukkede LucasArts blev stiftet i 1982 under navnet Lucasfilm Games. Spilstudiet blev kendt for sine humoristiske og syrede adventure-spil, som det klassiske Maniac Mansion fra 1987. I de seneste år har spilstudiet mistet en stor del af sin glans.

Det sidste Star Wars-spil, Force Unleashed 2 fra 2010, blev ikke en stor succes.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere