Artikel top billede

Så meget bliver man overvåget i USA

I forbindelse med Boston-terroren løfter en tidligere FBI-agent nu sløret for, hvor meget amerikanerne bliver overvåget.

Det er ikke kun i Danmark, at logningsdebatten af teleoplysninger og statslig overvågning er et yderst følsomt emne.

I USA er lognings-diskussionen blevet aktuel igen efter terrorangrebet under Boston Maraton, der for nyligt kostede tre mennesker livet.

For mens det ligger klart, at gerningsmændene er to tjetjenske brødre, er den offentlige opmærksomhed nu rettet mod spørgsmålet om, hvor meget den ældste brors kone, der nu er enke, vidste om det forestående angreb.

Ifølge flere uofficielle regeringskilder forfølger politiet lige nu det spor ved at se på telefonopkald mellem terroristen og konen både før og efter angrebet for at afgøre, om hun vidste, hvad der skulle ske, eller måske endda selv aktivt deltog i planlægningen.

Det skriver The Guardian.

"Vi har metoder"

I den forbindelse blev en tidligere FBI-agent, Tim Clemente, inviteret med i et CNN-program, hvor han blev bedt om at svare på, om det på nogen måde er muligt at finde ud af, hvad der er blevet sagt i telefonen mellem de to parter.

"For det kan da ikke være muligt, vel?" spørger værten.

"Jo, det er muligt. Vi har uden tvivl metoder til at finde ud af, præcis hvad der er blevet sagt i samtalen. Det er ikke nødvendigvis noget, som FBI vil fortælle om i retten, men det kan hjælpe til at lede efterforskningen og/eller lede udspørgningen af hende," fortæller FBI-agenten for åben skærm.

Da værten spørger, om det virkelig kan passe, lyder svaret:

"Velkommen til Amerika. Al indholdet bliver logget, mens vi taler, uanset om vi ved det eller kan lide det eller ej."

Aftenen efter blev FBI-agenten igen kaldt i studiet, hvor han gentog ordene fra aftenen før og tilføjede udtrykkeligt, at al digital kommunikation bliver logget og vil, hvis nødvendigt, kunne findes frem til regeringens brug.

Med al kommunikation mener han alt fra telefonopkald, emails, online chats og så videre.

Uhindret adgang til teledata

Det er ikke første gang, en person indikerer en sådan grad af overvågning.

Mark Klein, en tidligere ingeniør fra AT&T har tidligere fortalt, hvordan den amerikanske telegigant har bygget et netværk, der giver de amerikanske sikkerhedsmyndigheder uhindret adgang til alle teleselskabets kunder.

Og i modsætning til sikkerhedsmyndighedernes fortælling om, at det drejer sig om at have styr på potentielle terrorister i udlandet, var en stor del af den loggede data, der blev sendt videre til sikkerhedsmyndighederne, af hjemlig karakter, fortalte han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren