Artikel top billede

Fiberfirma efter fiks manøvre: Alt kører efter bogen

Interview: Direktør Anders Banke fra Sydfyns Elforsyning afviser enhver form for sammenblanding af el og fiberforretningen.

Mens telebranchen bekymrer sig for, at elselskabet Sydfyns Elforsyning med en regnskabsmanøvre blander fiber og elpenge sammen, fejer direktør for Sydfyns Elforsyning nu al kritik af banen.

En kritik, der er opstået efter, at Sydfyns Elforsyning i sit regnskab fortæller, at selskabet har flyttet markedsføringspenge væk fra fiberselskabet Sydfyns Intranet og over i Sydfyns Elforsyning.

"Jeg kan slet ikke genkende billedet af, at vi skulle sammenblande pengene. For det første markedsfører vi jo ikke monopoldelen, og for det andet har vi et internt overvågningsprogram i energibranchen, som vi overholder, og har haft en uafhængig revisor til at godkende regnskabet," siger Anders Banke, direktør for Sydfyns Intranet.

Det er bare en flytning af penge

Han forklarer, at der kun er tale om flytning af penge mellem de kommercielle aktiviteter i koncernen, hvilket altså intet har med el-delen at gøre. 

Flytningen af penge skyldes, at man blot har ønske at rette op på en fejl, der har hersket i regnskaberne gennem flere år.

"Det, der er sket, er, at vi nu har taget markedsføringsomkostninger og delt dem ud, hvor de hører til. Før var det sådan ved en fejl, at alle markedsføringsomkostninger i koncernen blev lagt over på Sydfyns Intranet. Nu ligger de, hvor de hører til," udtaler Anders Banke og tilføjer, at det gælder markedsføringsomkostninger til el, gas og selskabets installationsvirksomhed El-Gården.

"Der er ikke andet i det, end man kan sige, at vi har nu ændret det til det rigtige."

Hvor lang tid tilbage i tiden går den fejl?

Det skal jeg ikke kunne sige, men vi har i hvert fald fået fordelt omkostninger på den rigtige måde siden 2012, så kommercielle aktiviteter med markedsføringsudgifter får de udgifter, de skal have. Det skyldes desværre en fejl, at det før udelukkende har ligget i Sydfyns Intranet.

Hvor gammel er fejlen, og hvorfor har I ikke rettet op på den fejl noget før?

Jamen fejl sker jo, og det kan vi jo ikke rigtig gøre noget ved.

Hvor gammel er den?

"Den kan nok godt være nogle år gammel." 

Og hvorfor har man ikke rettet op på den før?

Måske har vi nedskrevet fiberinvesteringen for meget

"Fordi størstedelen af markedsføringsomkostningerne har jo været på intranet-delen før i tiden, hvor vi rigtig rullede ud, så derfor blev det konteret sådan, og det er selvfølgelig beklageligt."

Men så har det vel heller ikke været en fejl. Så har det jo været fordi størstedelen af markedsføringsomkostningerne er gået til fiber?

"Ja, men resten af omkostningerne har også været påført Intranet tidligere. Så det har været en fejl. Men fejlen har bare ikke været så stor tidligere."

Men hvorfor har man ikke rettet op på det før?

"Det er et godt spørgsmål. Vi blev først opmærksomme på det, da vi aflagde regnskab for 2012. Så da vi blev opmærksomme, rettede vi det. Andet kan jeg ikke sige."

Det lyder umiddelbart mærkeligt, at der er en fejl i regnskabet gennem flere år, og I opdager det først i 2012?

"Det kan man sige, men det har vi altså ikke gjort før. Der står jo også i årsregnskabet, at vi har ændret strategi. Det er jo uhensigtsmæssigt, at Intranet-selskabet skulle have alle omkostningerne."

Kan du sætte tal på, hvor mange penge, der er blevet flyttet væk?

"Ikke præcist, men der er tale om et millionbeløb."

Men I gør det vel heller ikke ligefrem nemmere at gennemskue regnskaberne med de penge, der flyttes rundt?

"Det er jo netop det, vi gør, vi opretter jo selskaberne til forskellige aktiviteter. Tingene er i den grad skilt ad, for at gøre det mere gennemsigtigt."

Men det er så først i 2012, I har ønsket at gøre det mere gennemsigtigt?

"Ja, sådan kan man jo vælge at se det."

Forstår du de andre branchers bekymring for sammenblanding af penge?

"Jeg kan da godt forstå det, når de ikke får rigtige oplysninger at vide, at de synes det ser mærkeligt ud. Det kan jeg da godt forstå. Men det hele er kørt efter bogen. Jeg kan ikke se, vi har gjort noget forkert, andet end vi på et tidspunkt har pålagt Intranet-selskabet nogle flere omkostninger, end det skulle bære. Men det er jo ikke noget, der kommer nogen til skade. Det eneste kan være, at vi måske har nedskrevet Intranet for meget."

Så du er ikke bange for, at Energitilsynet kommer efter jer?

"Nej, det må de meget gerne. Vi har ikke noget at skjule."

Læs også:

[b]Vupti: Dansk fiberselskab forbedrer regnskab med smart snuptag

Dansk telebranche bekymret over fiks regnskabsmanøvre [/b]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren