Artikel top billede

Vred telebranche: Kommune graver 41 km fiber ned

Kommune går i gang med at grave 41 kilometer fiber ned, selvom flere teleselskaber ikke er blevet spurgt, om de vil være med i graveprojektet. Telebranchen ryster på hovedet.

"Det er helt hul i hovedet."

Sådan lyder reaktionen fra direktør Jakob Willer fra telebranchens talerør, Teleindustrien i Danmark, efter at han har fået kendskab til et stort fiberprojekt i Lyngby-Taarbæk Kommune nord for København.

Kommunen er således gået i gang med at flænse 41 kilometer jord op for at grave fiberkabler ned til kommunens institutioner.

Problemet er blot, at der ifølge Jakob Willer er flere teleselskaber, der ikke er blevet spurgt, om de vil være med, nu hvor man alligevel er i gang med at stikke spaden i jorden.

"Når man alligevel går ud og graver så mange kilometer op, hvorfor i himlens navn inviterer man ikke teleselskaber med? Det er jo helt tosset, for ved samgravning reducerer man jo både sine graveomkostninger og øger konkurrencen i området," lyder det fra Jakob Willer, der ikke ønsker at fortælle, hvilke teleselskaber der føler sig forbigået.

Ifølge Jakob Willer er eksemplet fra Lyngby dog ikke usædvanligt. I dagens Danmark eksisterer der nemlig ikke klare retningslinjer for, hvordan gravearbejder skal annonceres, og hvem der skal inviteres med.

Regering har lovet at gøre noget

Han tilføjer, at det kun kan gå for langsomt med at lave regler for samgravning, der desuden kan være med til at forhindre, at de danske veje skal graves op gang på gang.

Regler, som telebranchen har efterspurgt i årevis, og som regeringen da også har lovet at gøre noget ved i sin nylige bredbåndsstrategi "Bedre bredbånd og mobildækning," hvor regeringen skriver:

"Inden udgangen af 2013 vil regeringen lancere en plan for forbedring af vilkårene for udrulning af højhastighedsforbindelser i Danmark ved at skabe øget transparens om eksisterende kabel- og tomrør og bedre muligheder for omkostningseffektiv etablering af infrastruktur."

Graveomkostningerne er nemlig anerkendt som en af de største forhindringer på vejen til hurtigt bredbånd til danskerne.

"I byområder udgør graveomkostningerne op til 80 procent af de samlede udgifter forbundet med etablering eller renovering af højhastighedsinfrastruktur til en husstand. I landområderne udgør graveomkostningerne omkring 50 procent af omkostningerne..."

"Derudover findes der allerede i dag en del kabel- og tomrør gravet ned i jorden, som kan anvendes til internetudrulning (via kabelteknologi), men der er ikke overblik over, hvor de ligger," skriver regeringen i bredbåndsstrategien.

Dermed lægger man sig op af en udmelding fra EU sidste år.

"Vi er nødt til at nedbringe anlægsomkostningerne ved udrulningen af bredbåndsnet, hvis vi vil have hurtigere bredbåndsforbindelser i hele Europa," udtalte Neelie Kroes, EU-kommissær for det digitale område.

Lyngby-Taarbæks borgmester Søren Rasmussen (V) bekræftede i sidste uge det kommunale fiberprojekt til Computerworld.

Læs senere i dag kommunens svar på kritikken, herunder de nærmere detaljer om projektet, og hvorfor teleselskaberne ikke er blevet spurgt.

Opdateret: I første version skrev Computerworld, at der var tale om 32 kilometer fiber. Ifølge kommunen er det rigtige tal 41 kilometer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering