Artikel top billede

Dom: It-gigant skal betale forsvaret 187 millioner

Dansk forsvar kan se frem til en tilbagebetaling på 187 millioner kroner fra it-gigant, har en dom i Højesteret slået fast.

Højesteret har netop afsagt en dom omkring ophævelse af en it-kontrakt om levering af et it-system til Forsvaret.

It-giganten Saab AB og Forsvarets Materieltjeneste indgik i 2007 en kontrakt om "levering af et it-system benævnt DACCIS fase 2."
 
Men af en pressemeddelelse fra retten fremgår det, at Forsvaret havde ret til at ophæve kontrakten, såfremt den aftalte dato for godkendelse af en milepæl undervejs blev overskredet.

I 2008 opsagde Forsvaret kontrakten og krævede 143 millioner kroner tilbage.

Parterne var åbenlyst uenige - og sagen havnede i første omgang i Sø og Handelsretten, der bestemte, at Forsvaret skulle betale 44 millioner kroner.

Milepæl ikke bestået

Men Højesteret er altså helt uenig.

"Højesteret udtalte, at Saab under den aftalte test, der skulle finde sted ved milepæl OC, havde undladt at teste en række krav, der var fastsat i kontrakten, og milepæl OC var derfor ikke bestået," hedder det.

Konklusionen er altså klar:

"På denne baggrund havde FMT (Forsvaret, red) ret til at ophæve kontrakten og krav på tilbagebetaling af 143.024.826 kr.," hedder det i meddelelsen.

Her kan du iøvrigt også læse hele dommen

Men dertil kommer de penge Forsvaret betalte efter dommen i Sø og Handelsretten.

Ergo hedder det i dommen fra Højesteret:

"Saab AB skal til Forsvarets Materieltjeneste betale 187.100.783 kr. med procesrente af 143.024.826 kr. fra den 26. marts 2008 til den 3. november 2010 og af 187.100.783 kr. fra den 4. november 2010."

Og så kommer der sagsomkostninger for Sø- og Handelsretten og Højesteret oveni, der også skal betales af Saab AB.

Her er beløbet 12.900.751 kroner.

Læs også:

Forsvaret skrotter it-system: Leverandør uforstående

Forsvars-koks fører til fyringer hos Saab Danmark

Forsvaret i kamp for at hente skandale-millioner hjem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere