Artikel top billede

Fra næste uge kan du købe en smartphone med Firefox OS

Geeksphone er lige på trapperne med de første Firefox OS-modeller.

For få dage siden kunne den afgående Mozilla-chef Gary Kovacs bekræfte, at den nye mobil-platform Firefox OS bliver lanceret til sommer i en række lande. Nu fortæller Geeksphone, at man er klar til at sælge de første smartphones med Firefox OS allerede fra næste uge. Den spanske producent vil levere sine to Firefox-modeller Peak og Keon til kunder i hele verden.

Men Firefox OS er stadig ikke helt færdig og de første smartphones er derfor kun rettet mod udviklere, som har lyst til at teste platformen. Keon skal koste 91 euro uden moms, mens den hurtigere Peak skal sælges for 149 euro.

Hos Geeksphone kan man nu tilmelde sig et nyhedsbrev og få informationer om lanceringen af de nye modeller.

Keon har en 3,5-tommers skærm, 4 GB ROM og 512 MB RAM, et 3-megapixel kamera og en 1 GHz Snapdragon-processor. Storebror Peak er udstyret med en 4,3-tommers skærm og to kameraer med 8 megapixel (bag) og 2 megapixel (front). Den har også en lidt hurtigere Snapdragon-processor med 1,2 GHz.  
Mobil platform til billige telefoner
Flere andre producenter er også på vej med Firefox OS-smartphones. På Mobile World Congress i februar kunne Altacel og ZTE vise deres første modeller. Der er tale om forholdsvis simple telefoner, som ikke kan måle sig med iPhone eller de bedste Android-modeller.

Firefox OS skal primært bruges på billige smartphones. Den første liste over lande, hvor det færdige Firefox OS skal lanceres til sommer, er da også ret usædvanlig. Det er lande som Brasilien, Colombia, Venezuela, Mexico, Polen, Serbien og Montenegro.

Men alligevel er der meget store forventninger til Firefox OS. En række af de største teleselskaber - herunder tyske Telekom, spanske Telefonica og amerikanske Sprint - er gået sammen om at støtte den mobile platform.

Faktisk er der hele 17 teleoperatører som partnere, og listen omfatter også norske Telenor, kinesiske Unicom og det største teleselskab i Sydamerika, America Movil.

Teleselskaberne satser på, at Firefox OS vil skabe mere konkurrence i et marked, der er domineret af Apple og Googles Android.

Mozilla har forsøgt at tiltrække udviklere til platformen med de såkaldte Firefox OS App Days, hvor der er mulighed for at lære om platformen og få undervisning af Mozillas egne udviklere.

Der findes allerede en Firefox OS Simulator, så man kan teste sine mobile apps på en almindelig computer.

Bygger på Linux

Der er stor spænding omkring den nye mobile platform, som er et direkte angreb på Google (Android), Apple (iOS) og Microsoft (Windows Phone).

Firefox OS er et meget slankt Linux-baseret styresystem, som kun består af en kernel, nogle drivere og web-motoren Gecko, mens hele brugerfladen er skabt i HTML5. Det gælder også for telefoni- og sms-delen.

På de mobile platforme spiller Firefox-browseren i øjeblikket kun en mindre rolle, og den er ved at blive overhalet af Googles Chrome på almindelige computere.

De fleste af Mozillas indtægter kommer fra Google og de andre store søgemaskine-firmaer, som betaler for søgninger fra søgefeltet i Firefox-browseren. Her kan brugerne selv vælge, om de vil bruge Google, Bing eller en helt anden søgemaskine.

Firefox OS kommer sent. Google kunne allerede for tre år siden lancere sit browser-baserede Chrome OS. Mozilla har optimeret sin browser Firefox til Android, men det er alligevel svært at konkurrere med Googles egen Chrome browser på den mobile platform.

Det bliver anderledes nu, hvor Mozilla har sit eget operativsystem. Det anslås, at Firefox OS kan erobre 1 pct. af det globale smartphone-marked i 2013.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere