Artikel top billede

Lognings-ballade: Justitsminister sætter it-ordfører på plads

Socialdemokraternes it-ordfører Trine Bramsen bliver undsagt af sin partifælle, justitsminister Morten Bødskov (S), i sag om sessions-logning.

Læs også: It-ordfører: Sessions-logning anvendt oftere end I ved

Det vakte ramaskrig, da Socialdemokraternes it-ordfører for nylig på en telekonference forsvarede den udskældte logningsbekendtgørelse.

It-ordføreren hævdede nemlig i en diskussion om sessions-logning, at hun havde set eksempler i Justitsministeriet på sager om "mord, børneporno og våbenhandel".

Udtalelserne, som hun i første omgang fastholdt, var ganske kontroversielle, da det i givet fald kunne betyde, at justitsministeren har holdt oplysninger hemmelige for Folketingets retsudvalg.

For i en redegørelse har Justitsministeriet kun oplyst om én sag, hvor sessions-logning har hjulpet politiet frem til opklaring.

Kræver klart svar

Enhedslistens Pernille Skipper krævede derfor klart svar fra justitsministeren, og det er nu kommet. Svaret lyder, at Trine Bramsen har blandet tingene sammen.

"Den refererede udtalelse må således efter Rigspolitiets opfattelse formentlig bero på en sammenblanding af forståelsen af henholdsvis loggede oplysninger om teletrafik og sessionslogning," lyder konklusionen fra ministeren efter at have forklaret forskellen:

"Rigspolitiet kan til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyse, at politiet igennem en årrække har anvendt oplysninger om teletrafik som helt centrale beviser i forbindelse med større straffesager, hvoraf et uddrag er omtalt i afsnit 5.3 i Justitsministeriets redegørelse fra december 2012 om diverse spørgsmål vedrørende logningsreglerne."

"Derimod har politiet på grund af bl.a. teknologiske udfordringer hidtil kun i meget sparsomt omfang anvendt såkaldt sessionslogning, som er oplysninger om en internetsessions initierende og afsluttende pakke, i efterforskningen af konkrete sager, hvilket er nærmere omtalt i afsnit 5.4 i redegørelsen."

Justitsministeren henviser desuden til Trine Bramsens eget brandsluknings-forsøg i Computerworld, efter sagen rullede.

Det er ikke første gang, Trine Bramsens udtalelser vækker opsigt.

Sidste sommer gjorde hun sig upopulær i telebranchen, da hun truede med at fratage selskaberne retten til at reklamere og til at bruge frekvenser til mobiltelefoni, hvis selskaberne overtræder markedsføringsloven.

Der har også været forvirring omkring hendes ønsker om en upload-hastighed på 50 mbits i forbindelse med regeringens nye bredbåndsstrategi. Læs mere om det her.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere