Artikel top billede

Besøger du pornosider? Sig goddag til bunkevis af malware

En undersøgelse gør pornosider til notoriske platforme for sikkerhedstrusler - men det passer ikke, lyder svaret.

Hvis du fra tid til anden havner på en hjemmeside med porno eller andet seksuelt indhold, skal du være parat til at blive udsat for malware.

Det viser resultatet af en aktuel undersøgelse.

Det er især bannerannoncer på Windows-maskiner, der er udpeget som skyldige i upåagtet at snige malware om bord på brugernes computere, skriver BBC.

Undersøgelsen, der er foretaget af Conrad Longmore, advarer især mod siderne Xhamster og Pornhub, der ifølge Alexa er blandt de mest besøgte sider i verden.

Det passer ikke

Tidligere undersøgelser har ellers antydet, at det er forholdsvist sikkert at besøge sider i den lumre ende af internettet, fordi ejerne af de sider tjener gode penge på sine brugere - og derfor har et klart incitament til at passe godt på kunderne og ikke mindst deres kreditkortoplysninger.

Men den aktuelle undersøgelse mener at påpege, at pornosiderne ikke har styr på det tredjepartsindhold, der typisk ligger på siderne. Noget almindelige danske nyhedssider også har været plaget af.

Hos Xhamster mener Conrad Longmore, at han har fundet malware på 1067 sider ud af 20986. Da en typisk besøgende klikker rundt på cirka 10 sider, når han at udsætte sig selv for en forholdsvis stor risiko.

Hos Pornhub skulle der være malware på 12,7 procent af 14016 sider. Men det tal er overdrevet, lyder forsvaret fra Pornhub. 

"Hvis der er malware, bliver det fanget stort set med det samme, vores massive trafik taget i betragtning," lyder en officiel udmelding fra Pornhub, der hævder at screene reklamer, der lægges på siden.

Firmaets egne optællinger anslår, at der kun er malware på 0,003 procent af de mange reklamer, der ligger på siden.

Conrad Longmore, der har lavet den aktuelle undersøgelse, undersøgte også samme problem sidste år, og han fortæller, at siden Xvideos, der sidste år var befængt med reklamer, i dag har fået ryddet op og renset ud. 

Han mener dog, at pornosiderne er langsomme til at reagere på sikkerhedsudfordringerne. Blandt andet fordi de sjældent bliver presset til det af deres brugere, der oftest ønsker at være anonyme kunder på de lumre sider.

LÆS OGSÅ:

Religiøse sider spreder mindre malware end pornosider

Pornosider spinder guld på dine billeder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere