Den islandske befolkning er både lille og har gennem generationer levet isoleret.
Derfor er risikoen for at møde en fjern slægtning relativ stor, og to nyforelskede islændinge vil i mange tilfælde være i familie med hinanden uden at vide det.
Spørgsmålet er blot, hvor tætte deres familiemæssige bånd er.
App tjekker dit stramtræ
Men ifølge den islandske nyhedsside Newsoficeland.com forsøger en ny app ved navn ÍslendingaApp nu at løse dette potentielle problem.
Appen trækker data ind fra det digitale islandske stamtræ ved navn islendingabok.is.
Men står du til en fest med en relativt høj promille, kan det være en udfordring at få tastet oplysningerne korrekt ind på Islendingaboks hjemmeside, og derfor har udviklerne bag den nye app fundet en smart løsning.
Slå telefonerne mod hinanden
To personer, der har app'en installeret, kan blot slå telefonerne mod hinanden, hvorefter app'en automatisk slår deres familierelationer op.
Samme princip bruges i øvrigt af business-app'en Bump.
Problemstillingen kan måske virke en smule konstrueret. Men eksempelvis hævder Newsoficeland.com, at alle islændinge kan prale af at være mere eller mindre nært beslægtet med sangerinden Björk, og for at gøre det hele værre, peger nogle forskere på, at vi har en større sandsynlighed for at blive seksuelt tiltrukket af slægtninge, hvis bare vi først stifter bekendtskab med dem sent i livet.
App'en er gratis og findes kun til Android. Den kan downloades her.
Læs også:
Galleri: 10 kontroversielle apps der har bragt sindene i kog