Artikel top billede

Sådan kan du overføre penge på mobilen ved at taste et telefonnummer

En række danske banker er på vej med en mobilløsning, hvor du ved at taste et telefonnummer kan overføre mindre beløb.

Vi er blevet vant til at sende tekstbeskeder og billeder til hinanden på mobiltelefonen. Nu skal vi også til at vænne os til at sende penge. Det skriver Jyllands-Posten.

Om få måneder præsenterer en række danske banker en ny mobilløsning, hvor man ved at indtaste et telefonnummer kan overføre de penge, som man kom til at låne under weekendens bytur. Løsningen kaldes Swipp eller at swippe.

"Vi vil gerne gøre det nemt og tilgængeligt at overføre småbeløb, og mobilen er jo en nem måde at gøre det på," siger Ken Adrian, privatkundechef i Nordea.

Teknologien er udarbejdet i et samarbejde mellem Nordea og Lokale Pengeinstitutters medlemmer, samt Nykredit, Sydbank, Jyske Bank, Spar Nord Bank og Arbejdernes Landsbank. Danske Bank er dog ikke med, men satser på sin egen løsning:

"Vi arbejder på vores egen løsning, som vi glæder os til at lancere i løbet af de kommende måneder. Løsningen vil kunne bruges af alle danskere, uanset om de er kunder hos os eller ej. Vi er kendt for at have førende digitale løsninger, som vores kunder sætter stor pris på, og det var mest naturligt for os at bygge videre på det," siger Peter Schleidt, vicedirektør og øverste chef for Danske Banks IT-afdeling, til avisen.

Landets mindre banker har store forventninger til den nye mobilløsning, hvor man skal kunne overføre op til 1.500 kroner:

"Det er en smart og nem måde at overføre penge fra en person til en anden, uanset om man har den samme bank eller ej. Nationalbanken er i forvejen i gang med at debattere landets betalingsinfrastruktur, så derfor var det helt naturligt for os at deltage i samarbejde om udviklingen," siger Thorkil Braagaard, udviklingschef i Lokale Pengeinstitutter, til Jyllands-Posten.

Det er uklart, hvad prisen bliver for at overføre penge. Nordea forsikrer dog, at prisen bliver lav. Derfor regner banken også med, at det bliver en succes.

"Jeg er ikke i tvivl om, at de unge hurtigt tager det til sig. Men jeg konstaterer også, at det ikke kun er unge, som har en smart telefon, så mon ikke, det breder sig," siger Ken Adrian fra Nordea til avisen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis